Nævnet meddelte i maj 2013 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk assyrer og kristen fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter en tilbagevenden til Irak, fordi han er kristen. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at situationen i Irak er blevet dårligere for de kristne efter Saddam Husseins fald i 2003. Ansøgerens broder og en svoger er blevet dræbt i en bombeeksplosion i foråret 2010, fordi de var kristne. Ansøgerens hjemmeboende søn, […], har i en uge i foråret 2010 været bortført af muslimske mænd. Sønnen fulgte bortførernes krav om, at han skulle konvertere til islam. Under bortførelsen blev sønnen slået, så han er psykisk skadet i dag. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han og familien i foråret 2010 modtog tre trusselsbreve, der opfordrede familien til at forlade Irak, ellers ville de blive slået ihjel. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Indledningsvis bemærker nævnet, at ansøgeren og hans datter i hovedtræk har forklaret samstemmende omkring sagens væsentlige elementer. Der er dog visse tidsmæssige forskydninger. Nævnet har ikke fundet, at dette har kunnet tillægges væsentlig betydning ved vurderingen af ansøgerens troværdighed, idet ansøgeren fremtræder stærkt svækket af sygdom. På grundlag af ansøgerens forklaring lægger nævnet derfor til grund, at to medlemmer af ansøgerens nærmeste familie i foråret 2010 blev dræbt, da en bombe blev bragt til sprængning ud for deres forretning. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerens familie i foråret 2010 modtog tre trusselsbreve. Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om, at ansøgerens søn i foråret 2010 blev bortført og tilbageholdt i 8 dage, i hvilken forbindelse sønnen blev udsat for vold og tvunget til at konvertere til islam. Ansøgeren har ikke personligt været udsat for overgreb. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren på grund af overgrebene og truslerne mod familien, må antages ved en tilbagevenden til Irak at være i risiko for at blive udsat for overgreb på grund af sit religiøse tilhørsforhold. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at hele familien er udrejst af Irak ikke alene på grund af de generelt vanskelige forhold for kristne, men på grund af bortførelsen af sønnen og trusselsbrevene. Flygtningenævnet finder ikke, at myndighederne vil være i stand til at yde ansøgeren den fornødne beskyttelse. Ansøgeren er derfor omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold i det kurdiske område i Nordirak (KRI) som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet finder, at dette område vil kunne udgøre et internt flugtalternativ i visse tilfælde. Efter de foreliggende oplysninger i Udlændingestyrelsens fact-finding rapporter fra april 2010 og juni 2011 om de kurdiske provinser, vil irakere, der er i besiddelse af irakisk ID-kort uden særlig tilladelse kunne indrejse i området. De pågældende vil endvidere kunne få adgang til længerevarende ophold og blandt andet adgang til bolig, arbejde og sygehusvæsen. Det er afgørende for, om ansøgeren herefter kan henvises til at tage ophold i KRI, om dette efter en samlet vurdering af situationen, herunder ansøgerens personlige forhold kan anses for rimeligt. Ansøgeren har i sin ungdom boet i Mosul. Det må lægges til grund, at ansøgeren i dag ikke har slægtninge eller bekendte i området. Ansøgeren er stærkt sygdomssvækket, og vil i givet fald alene være ledsaget af sin datter, der er helt uden tilknytning til KRI. Flygtningenævnet finder, at det på baggrund af oplysningerne om ansøgerens personlige forhold må antages at blive meget vanskeligt for ansøgeren at klare sig i området, og at det herefter ikke vil være rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i KRI som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet meddeler derfor den irakiske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” irak/2013/5
