Nævnet stadfæstede i juni 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk feyli-kurder og shia-muslim fra Baghdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået og chikaneret på grund af sin religion og fordi han ikke taler arabisk. Ansøgeren og søsteren er uden netværk, og de må anses som statsløse kurdere fra Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han gennem sin opvækst har været udsat for chikane fra lokale sunni-muslimer. Ved en konkret episode blev ansøgeren opsøgt og udsat for fysiske overgreb af andre drenge fra ansøgerens kvarter. Da ansøgeren var omkring seks til syv år gammel, flyttede ansøgerens fader fra familien, og ansøgeren flyttede af den grund sammen med sin søster og moder til Iran, hvor de tog ophold hos ansøgerens moster i Karaj. De opholdt sig kun kortvarigt i Iran, hvorefter de returnerede til Baghdad. Da ansøgeren var omkring 11 år gammel forsvandt hans moder under en indkøbstur, og ansøgeren flyttede herefter sammen med sin søster til Iran, hvor han tog ophold i Teheran hos sin faders ven. Efter at have opholdt sig i Iran i omkring fem til seks år besluttede ansøgeren at udrejse til Danmark. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund angående hans ophold i Irak og Iran. Det fremgår af familiesammenføringssagen, at ansøgeren har angivet at være irakisk statsborger, og at dette også gælder for hans fader. Endvidere må det tillægges vægt, at ansøgeren er født og opvokset i Irak. Uanset at der for Flygtningenævnet nu er rejst tvivl om, hvorvidt ansøgeren er blevet registreret i Irak, findes han under alle omstændigheder at burde vurderes i forhold til dette land. Den chikane, som ansøgeren har oplyst at været udsat for i Irak forud for indrejsen i Danmark har ikke haft et sådant omfang og intensitet, at den kan sidestilles med en i udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse. De generelt vanskelige forhold for feyli-kurdere i Irak kan hverken begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Hverken oplysningerne om forældrenes blandede ægteskab, ansøgerens begrænsede arabiske sprogkundskaber eller oplysningerne om hans registrering i Irak kan føre til en ændret vurdering. Ansøgeren fremstår i øvrigt helt uprofileret. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2013/4
