Nævnet meddelte i januar 2011 opholdtilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er araber og kristen assyrer af trosretning fra Bagdad. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til de vanskelige forhold for kristne, som han og hans familie har lidt under. Han har i den forbindelse henvist til, at hans fader i 2006 blev bortført af en terrorgruppe, som tilbageholdt ham, indtil familien betalte løsepenge. Ansøgeren har endvidere blandt andet henvist til, at familien i både 2006 og 2010 modtog trusselsbreve, hvori de blev truet på livet, hvis ikke de konverterede til islam, ligesom ansøgeren i 2009 blev forsøgt bortført af ukendte personer. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, hvorefter faderen i 2006 var udsat for kidnapning og efterfølgende blev frigivet mod betaling af løsepenge, at familien modtog en trussel i form af en blodig patron i et brev, at faderens forretning ligeledes i 2006 blev sprængt i luften, at familien i slutningen af 2006 på grund af de førnævnte begivenheder, forlod deres hidtidige bopæl i et navngivet kvarter og flyttede til et andet kvarter i Bagdad, at faderen udrejste i 2007, at ansøgeren i 2009 blev udsat for et kidnapningsforsøg, og at familien i starten af 2010 modtog et trusselsbrev på bopælen. Det lægges videre til grund, at ansøgeren vedvarende har været udsat for chikane fra lokalbefolkningen på grund af sin kristne tro, og at han af samme grund opgav at gennemføre et musikstudium i 2008. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring finder nævnet at måtte fremhæve, at ansøgeren på flere punkter har forklaret upræcist om sin færden frem til udrejsen, blandt andet vedrørende familiens underhold efter faderens udrejse, omstændighederne i forbindelse med kidnapningsforsøget, og ansøgerens ophold på bopælen efter trusselsbrevet i vinteren 2010. Heroverfor må der dog lægges vægt på faderens asylsag, og Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at den tvivl, som ansøgerens forklaring har givet anledning til, ikke skal komme ham til skade ved vurderingen af hans asylansøgning. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold, må det derfor antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det kurdiske område, KRI, vil kunne udgøre et internt flugtalternativ i visse tilfælde. Efter de foreliggende oplysninger i Udlændingeservices fact-finding rapport fra april 2010 om de kurdiske provinser (baggrundnr. 481) vil irakere, der er i besiddelse af irakisk ID-kort uden særlig tilladelse kunne indrejse i dette område. Endvidere vil de pågældende kunne få adgang til længerevarende ophold, samt adgang til blandt andet bolig, arbejde og sygehusvæsen. Kristne assyrere kan som gruppe ikke antages at have sikkerhedsmæssige problemer i KRI. Afgørende for, om ansøgeren herefter kan henvises til at tage ophold i KRI er, om dette efter en samlet vurdering af situationen, herunder ansøgerens personlige forhold, kan anses for rimeligt, jf. Handbook pkt. 91 og UNHCR Guidelines on International Protection af 23. juni 2003, afsnit II C. Det må herved lægges til grund, at ansøgeren ikke har andre slægtninge i Irak, at ansøgeren ikke taler kurdisk, at ansøgeren heller ikke har bekendte i KRI, og at ansøgeren er enlig. På denne baggrund må det antages, at det efter ansøgerens personlige forhold vil være meget vanskeligt for ansøgeren at klare sig alene i området. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at det vil være rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i KRI som et internt flugt alternativ.” irak/2011/4
