Nævnet meddelte i januar 2011 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er kristen kaldæer fra Mosul i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter at blive dræbt af den islamiske gruppe Ansar Al-Sunna, der telefonisk har truet ansøgeren med halshugning, såfremt hun ikke konverterede til islam og opgav sit erhverv som frisør. Gruppen har endvidere skudt på døren til ansøgerens bopæl samt efterladt et trusselsbrev. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret troværdigt og konsistent under hele sagens forløb. Det lægges herefter til grund, at ansøgeren i efteråret 2009 på sit arbejde telefonisk blev truet af en mand, der angav at være repræsentant for Ansar Al-Sunna, at den pågældende truede ansøgeren med halshugning, såfremt hun ikke konverterede og stoppede med at være frisør, at ansøgeren straks lukkede frisørsalonen, at der den følgende nat blev skudt mod familiens hoveddør, at der om morgenen den [………….] lå et trusselsbrev stilet til ansøgerens far fra Ansar Al-Sunna, hvorefter familien skulle forlade bopælen inden 24 timer, og at ansøgeren og den øvrige familie udrejste nogle få dage senere. Trusselsbrevet er fremlagt under sagen. Efter det foreliggende findes ansøgeren at være i risiko for sådanne overgreb, at hun ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det kurdiske område, KRI, vil kunne udgøre et internt flugtalternativ i visse tilfælde. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger i Udlændingeservices fact-finding rapport fra april 2010 om de kurdiske provinser (baggrund nr. 481), vil en iraker, der er i besiddelse af irakisk ID-kort uden særlig tilladelse kunne indrejse i dette område. Endvidere vil den pågældende kunne få adgang til længerevarende ophold samt adgang til blandt andet bolig, arbejde og sygehusvæsen. Kristne kaldæere kan ikke som gruppe antages at have sikkerhedsmæssige problemer i KRI. Afgørende for, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold i KRI, er, om dette efter en samlet vurdering af situationen, herunder ansøgerens personlige forhold, kan anses for rimeligt, jf. Handbook pkt. 91 og UNHCR Guidelines on International Protection af 23. juli 2003 II C. Det må herved lægges til grund, at ansøgeren ikke har andre slægtninge tilbage i Irak, at hun ikke taler kurdisk, at hun heller ikke har bekendte i KRI, og at hun er enlig. På denne baggrund må det antages, at det efter hendes personlige forhold vil være særdeles vanskeligt for hende at klare sig alene i området. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at det vil være rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i KRI som et internt flugtalternativ. Der meddeles herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” irak/2011/3
