Nævnet meddelte i januar 2011 opholdtilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk araber, født i Bagdad, men fra 1999 med sine forældre og søskende bosiddende i en navngiven by i Mosul-området, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt eller kidnappet, fordi han og hans familie er kristne kaldæere. I sommeren 2009 blev ansøgeren kidnappet af ukendte gerningsmænd, som hånede og kaldte ham en beskidt kristen. Han var tilbageholdt i 20 dage, hvorunder han var udsat for gentagen vold. Han blev løsladt mod betaling af 30.000 USD. Ansøgerens søster modtog i vinteren 2009 trusselsbreve om, at hun ville blive dræbt, hvis ikke hun konverterede. Ansøgeren og hans søster udrejste af Irak i vinteren 2009. Forældrene og ansøgerens andre søskende i en navngiven by er efterfølgende udrejst til Syrien. Nævnet lægger ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret troværdigt og overensstemmende under hele sagens forløb, herunder til den beskikkede advokat ifølge dennes indlæg og under nævnsmødet. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren med sine forældre og søskende i 1999 tog ophold i en navngiven by, idet de forlod Bagdad på grund af de trusler, som familien som kristne var udsat for dér, og som førte til den herboende broders udrejse. Ansøgeren har oplyst, at der efter 2003 i stigende grad var chikane mod kristne i Mosul-området, men at han kunne passe sit arbejde og leve sit almindelige liv, indtil ansøgeren i sommeren 2009 blev kidnappet fra sin arbejdsplads, hvor en person henvendte sig og spurgte efter ansøgeren ved dennes navn. Ansøgeren har forklaret nærmere om kidnapningen og om den vold, som han var udsat for under 20 dages tilbageholdelse. Efter løsladelsen, der skete mod betaling på 30.000 USD, tog ansøgeren ophold hos sin familie på bopælen i en navngiven by og undgik kontakt med omverdenen, men det var først efter truslerne mod ansøgerens søster, at familien besluttede, at ansøgeren og hans søster skulle udrejse. Nævnet lægger til grund, at kidnapningen af ansøgeren og truslerne mod ansøgerens søster, var begrundet i deres kristne tilknytningsforhold. Spørgsmålet for nævnet har herefter været, om det kurdiske område, KRI, i Irak herefter vil kunne udgøre et internt flugt alternativ, IFA, for ansøgeren. I denne vurdering har nævnet blandt andet forholdt sig til den fact-finding rapport fra april 2010 om de kurdiske provinser (baggrund nr. 481), som Udlændingeservice har henvist til i afslaget. Nævnet finder, at det må antages, at det kurdiske område i visse tilfælde vil kunne udgøre et IFA for en iraker fra et andet område i Irak. Ved vurderingen af, om det for ansøgeren vil være rimeligt at henvise ansøgeren hertil, jf. UNHCR’s Handbook pkt. 91, lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har været udsat for et alvorligt overgreb grundet sin kristne tro, at dette tilsvarende gælder hans søster, at hverken ansøgeren eller andre af hans familie har nogen tilknytning til KRI eller taler kurdisk, og at ansøgerens øvrige familie efterfølgende grundet familiens situation som kristne har forladt familieejendommen i en navngiven by og efter det oplyste nu opholder sig i Syrien. Da ansøgeren efter baggrundsoplysningerne på denne baggrund må anses for at blive sat i en meget vanskelig og usikker situation, såfremt ansøgeren skal henvises til at tage ophold i KRI, finder nævnet samlet ikke, at dette kan kræves af ansøgeren. Nævnet finder herefter, at ansøgeren har krav på opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 1.” irak/2011/2
