Nævnet meddelte i december 2011 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk assyrer og kristen fra Bagdad i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i 2002 legalt udrejste af Irak af frygt for overgreb som følge af sin kristne overbevisning. Ansøgeren var siden slutningen 1990 blevet opsøgt af medlemmer fra Baath partiet, der forsøgte at true ham til at melde sig ind i partiet. Ansøgeren har desuden henvist til, at han ikke længere har familie i Irak, idet hele familien er udrejst, dels på grund af individuelle trusler, dels på grund af de generelt forværrede forhold for kristne i Irak. Ansøgeren har herved henvist til, at hans broder blev truet af militser til at lukke sin frisørforretning i Bagdad. Broderen udrejste med sin familie til Syrien i 2009 og venter på at få opholdstilladelse i Canada via FN. Ansøgerens moder og morbroder er udrejst til Syrien i slutningen af 2010 og ansøgerens storesøster med familie er udrejst ligeledes til Syrien for omkring fire måneder siden på grund af chikane og de generelle forhold for kristne i Irak. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ikke er bundet af Udlændingestyrelsens afgørelse om, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren har af Udlændingestyrelsen fået afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, idet Udlændingestyrelsen har fundet, at ansøgeren kan henvises til at søge beskyttelse i det kurdiske område i Nordirak (KRI) som internt flugtalternativ. Ansøgeren har dermed ikke opnået ret til at opholde sig her i landet. Et eventuelt afslag fra Flygtningenævnet på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 vil således ikke stille ansøgeren ringere i opholdsretlig henseende end efter Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren kan således ikke på baggrund af Udlændingestyrelsens afgørelse siges at have haft en berettiget forventning om at have opnået et opholdsgrundlag her i landet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Den chikane, som ansøgeren selv har været udsat for på grund af sin kristne tro forud for udrejsen i 2002, ligger langt tilbage i tid og er ikke af en sådan karakter og intensitet, at den kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren, der forud for sin udrejse arbejdede som frisør i broderens frisørforretning i Bagdad, på grund af truslerne mod ansøgerens broder og tillige truslerne mod den øvrige familie, må antages ved en tilbagevenden til Irak at være i risiko for at blive udsat for overgreb på grund af sit religiøse tilhørsforhold. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at broderen og en stor del af ansøgerens øvrige familie er udrejst af Irak ikke alene på grund af de generelt vanskelige forhold for kristne, men på grund af individuelle trusler og forhold. Flygtningenævnet finder ikke, at myndighederne vil være i stand til at yde ansøgeren den fornødne beskyttelse. Ansøgeren er derfor omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold i det kurdiske område i Nordirak (KRI) som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet finder, at dette område vil kunne udgøre et internt flugtalternativ i visse tilfælde. Efter de foreliggende oplysninger i Udlændingestyrelsens Fact finding rapporter fra april 2010 og juni 2011 om de kurdiske provinser, vil irakere, der er i besiddelse af irakisk ID-kort uden særlig tilladelse kunne indrejse i området. De pågældende vil endvidere kunne få adgang til længerevarende ophold og blandt andet adgang til bolig, arbejde og sygehusvæsen. Det er afgørende for, om ansøgeren herefter kan henvises til at tage ophold i KRI, om dette efter en samlet vurdering af situationen, herunder ansøgerens personlige forhold kan anses for rimeligt, jf. Handbook punkt 91 og UNHCR guidelines om International Protection af 23. juni 2003, afsnit II C. Det må lægges til grund, at ansøgeren ikke har slægtninge eller bekendte i området eller i øvrigt tilknytning til området, og at ansøgeren er enlig og ikke taler kurdisk. Flygtningenævnet finder, at det på baggrund af oplysningerne om ansøgerens personlige forhold må antages at blive meget vanskeligt for ansøgeren at klare sig i området, og at det herefter ikke vil være rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i KRI som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen fastsættes af Udlændingestyrelsen.” irak/2011/18
