Nævnet meddelte i oktober 2011 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte
”At ansøgeren er araber fra Basra i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han tilhører den sabæisk/mandæiske tro, og at han er blevet chikaneret og truet på livet, idet han ikke er muslim, ligesom hans ægtefælle og datter er blevet truet og chikaneret. Ansøgeren har henvist til, at han i starten af 2010 blev opsøgt i sin forretning af fire bevæbnede mænd, hvis hoveder var tildækkede. Mændene truede ham på livet, hvis han ikke konverterede til islam. Endvidere blev han i starten af 2010 opsøgt på bopælen af en enkelt bevæbnet mand, hvis ansigt var tildækket. Udover trusler mod ansøgeren fremsatte manden også trusler vedrørende ægtefællen og datteren. Endelig blev ansøgeren i starten af 2010 opsøgt på gaden af fire mænd, der kom kørende i en bil. Ansøgeren blev udsat for vold og chaufføren trak en pistol. Mændene kørte væk, da en række personer på gaden stimlede sammen på gaden og råbte op. Nævnte chauffør truede dog ansøgeren med, at han ville blive dræbt næste gang. Uanset ansøgerens forklaring til asylsamtalen i efteråret 2010, og uanset at ansøgeren på enkelte punkter har forklaret upræcist og divergerende, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold ikke at kunne afvise ansøgerens forklaring for nævnet. Det lægges herefter til grund, at ansøgeren har været udsat for de tre episoder med trusler og overfald i starten af 2010 som forklaret af ham, og at det var den sidstnævnte episode, som foranledigede ansøgeren til at udrejse. Det må herefter antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer at blive udsat for overgreb på grund af sit religiøse tilhørsforhold, og at myndighederne ikke vil være i stand til at yde ham fornøden beskyttelse. Ansøgeren er derfor omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Der må herefter tages stilling til, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold i det kurdiske område i Nordirak (KRI) som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet finder, at dette område vil kunne udgøre et internt flugtalternativ i visse tilfælde. Efter de foreliggende oplysninger i Udlændingestyrelsens Fact-finding rapporter fra april 2010 (baggrundsmateriale nummer 481) og juni 2011 om de kurdiske provinser, vil irakere, der er i besiddelse af irakisk id-kort, uden særlig tilladelse kunne indrejse i dette område. Endvidere vil de pågældende kunne få adgang til længerevarende ophold samt blandt andet adgang til bolig, arbejde og sygehusvæsen. Afgørende for, om ansøgeren herefter kan henvises til at tage ophold i KRI, er, om dette efter en samlet vurdering af situationen, herunder ansøgerens personlige forhold, kan anses for rimeligt, jf. Handbook pkt. 91 og UNHCR guidelines om international protection af 23. juni 2003 afsnit IIC. Det må herefter lægges til grund, at ansøgeren ikke har andre slægtninge eller bekendte i området, at ansøgeren ikke taler kurdisk, og at ansøgeren er enlig. Hertil kommer, at ansøgeren tilhører en religiøs retning, som efter de foreliggende baggrundsoplysninger har været udsat for omfattende sekterisk vold, og at mandæerne ikke støttes af andre religiøse grupper. På denne baggrund må det efter oplysningerne om ansøgerens personlige forhold antages, at det vil være meget vanskeligt for ansøgeren at klare sig alene i området. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at det vil være rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i KRI som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” irak/2011/13
