Nævnet stadfæstede i oktober 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra en navngiven landsby i Tikrit-området. Ansøgeren var medlem af Baath-partiet fra 1981 til 2003. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han udførte mange opgaver for Baath/det daværende regime. Han var blandt andet med til at anholde regimemodstandere og udføre organisatorisk arbejde. Før 1991 havde han opgaver i Erbil, hvor han var med til at forsvare sig mod væbnede angreb fra kurdiske separatister. Han er derfor ikke velkommen i KRI. Han har endvidere henvist til, at han omkring 2004/05 måtte flygte fra landsbyen, fordi terrorister fra nabolandsbyen om natten kom til ansøgerens bolig, og sagde til hans ægtefælle, at han ville blive slået ihjel, hvis han blev i området. Dagen efter flyttede de ind hos den lokale sheik i […]. Han fortsatte med at arbejde, mens han boede hos sheiken. Sheiken beskyttede dem, indtil han måske i 2007 bad ansøgeren om at flytte, da han ikke længere kunne beskytte ham. Indtil udrejsen i november 2010 boede familien ved siden af ansøgerens morbroder i Mosul. Han arbejdede, mens han boede i Mosul, og var i den forbindelse på rejser til Erbil og Sulaimania. 1½ år før udrejsen blev morbroderens hjem angrebet af bevæbnede terrorister, der forlangte at få ansøgeren udleveret. Efter ildkamp – hvor morbroderens ene søn blev ramt – trak terroristerne sig tilbage. Derefter måtte han skjule sig og overnatte hos venner og familiemedlemmer. ½ år før udrejsen advarede en ven ham om, at der var nogen, der ville slå ham ihjel, fordi han havde arbejdet for Baath. Som andre kurdere, der har arbejdet for Baath, vil han forsat være i stor fare, hvis han vender tilbage til Irak. Ansøgeren frygter desuden sin ægtefælles kurdiske familie, idet han giftede sig uden ægtefællens families samtykke. I 1995/9 forsøgte ægtefællens brødre at slå ansøgeren ihjel. Siden har han ikke set brødrene. En af brødrene er en højtstående leder af PUK i Sorani-området. Familien tæller over 200 personer, og overhovedet er leder for stammen […]. Han har siden måtte være meget forsigtig, når han undtagelsesvist har været i KRI for eksempel for at besøge 3 af sine brødre, da ægtefællens familie fortsat vil slå ham ihjel, hvis de finder ham. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er kurder, at han har været medlem af Baath, at han for mange år siden har været i konflikt med sin hustrus familie samt at han gennem årene har haft forskellige problemer med det arabiske befolkningsflertal. Endvidere lægges det til grund, at han, muligvis på grund af sygdom, har vanskeligt ved at huske årstal etc. Der er taget hensyn hertil ved vurderingen af ansøgerens troværdighed. Uanset dette forhold kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren har været haft nogen særlige opgaver for Baath, hvor han således ikke har været et profileret medlem. Der henses herved blandt andet til, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han ikke har foretaget sig andet for Baath end at være vagt. Ansøgerens forklaringer i nævnet om, at han har deltaget i anholdelser og kampe har fremstået meget ukonkret, utroværdigt og ikke som noget selvoplevet. Flygtningenævnet må også tilsidesætte ansøgerens helt nye forklaring i nævnet om, at nogen i Mosul ifølge en ven skulle ønske at forfølge ham på grund af Baath-medlemsskabet eller at væbnede terrorister skulle have angrebet farbroderens bolig for at få fat i ansøgeren. I vurderingen af troværdigheden af denne nye forklaring indgår, at ansøgeren var meget tøvende og usikker, da han afgav den nye forklaring. Samlet set kan nævnet herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle have væsentlige konkrete og individuelle problemer på grund af sin kurdiske herkomst kombineret med sin fortid som Baath-medlem. Herefter, og idet nævnet heller ikke kan lægge til grund, at der forsat skulle være et sådant modsætningsforhold til ægtefællens familie i KRI, at han skulle have behov for beskyttelse mod de pågældende, opfylder ansøgeren ikke betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2011/12
