Flygtningenævnet stadfæstede i november 2010 Udlændingeservice afslag til en mandlig statsborger fra Irak.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yezidi af trosretning fra bydelen [….] i Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter myndighederne i sit hjemland samt den Mujahedin-gruppe, der kidnappede ham i midten af 2009 og holdt ham indespærret i to dage, indtil han sluttede sig til gruppen. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaringer i høj grad bærer præg af divergenser og udbygninger. Han har først til sit skema oplyst om episoden ved kontrolposten og har forklaret divergerende herom, herunder hvorvidt politiet eftersatte bilen. Han har også forklaret divergerende om, hvorvidt han og søsteren udrejste sammen fra Irak, eller om han først mødte søsteren i Tyskland. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det fremstår påfaldende, at ansøgeren ikke har haft eller ikke vil kunne få kontakt til sin familie. Uanset om dele af ansøgerens forklaringer måtte kunne lægges til grund for sagen, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Uanset om det således kan lægges til grund for sagen, at ansøgeren er eftersøgt af myndighederne i Mosul, som følge af episoden ved kontrolposten, og som følge af at han sættes i forbindelse med sin bil, der efter det oplyste er blevet bombesprængt, finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han som følge heraf, fra myndighedernes side, vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har endvidere ikke sandsynliggjort, at han som følge af, at Mujahedin efter ansøgerens forklaring tilbageholdt ham i to dage, på nuværende tidspunkt er i reel risiko for overgreb fra Mujahedins side, som er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter ansøgerens egne forklaringer har ansøgerens børn alene været udsat for diverse verbale chikanerier som følge af deres religiøse tilhørsforhold som yezidi-kurdere. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemområdet vil være konkret eller individuelt forfulgt som følge af sin religion, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. De generelle forhold for yezidi-kurdere i Mosul-området kan ikke føre til noget andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Irak/2010/44
