Nævnet meddelte i december 2010 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk assyrer og kaldæisk af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun som kaldæer risikerer forfølgelse i Irak. Ansøge-ren har i den forbindelse anført, at hendes familie, som boede i et blandet kvarter i Bagdad, har modtaget flere trusselsbreve og mundtlige trusler, at ansøgeren ofte var udsat for chikane på grund af sin kaldæiske tro, og at der endvidere har været foretaget bombeangreb først mod hen-des frisørforretning, og senere mod familiens hjem. Det seneste angreb medførte, at en af ansø-gerens søstre døde. Ansøgeren har desuden anført, at hun er særligt profileret, da hun er gift med en dansk statsborger, og da hendes broder arbejdede for de amerikanske styrker i Irak. Ansøge-ren har endelig henvist til, at de generelle forhold for kristne efter de seneste angreb i oktober og november måned i 2010 er blevet væsentligt forværret. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om de forhold, hun og familien var udsat for i Bagdad, til grund. Flygtnin-genævnet finder, at ansøgeren som kaldæer i Bagdad har været udsat for sådanne overgreb, at hun må anses for udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Der må herefter tages stilling til, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Nordirak som internt flugtalternativ (IFA). Flygtningenævnet finder, at Nordirak vil kunne udgøre et internt flugtalternativ i visse tilfælde. Det bemærkes herved, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger må lægges til grund, at en iraker med irakisk id-kort uden særlig tilladelse vil kunne indrejse i Nordirak, at de vil kunne få adgang til længerevarende ophold, at de har adgang til bolig, arbejde og sygehusvæ-sen med videre. Der henvises herved til Udlændingeservices rapport af 15. april 2010 [Udlæn-dingeservice: Entry Procedures and Residence in Kurdistan Region of Iraq (KRI) for Iraqi Na-tionals. Report from Danish Immigration Service´s fact-finding mission to Erbil, Sulemaniyah, Dahuk, KRI and Amman, Jordan 6 to 20 January and 25 February to 15 March 2010]. Flygtnin-genævnet bemærker endvidere, at kristne, herunder kaldæere, ikke som sådanne må antages at have sikkerhedsmæssige problemer i Nordirak. Afgørende for, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Nordirak som internt flugtalternativ, er, om dette efter omstændighederne kan an-ses for rimeligt. Der henvises herved til Handbook [UNHCR: Handbook on Procedures and Cri-teria for Determining Refugee Status under the 1951 Convention and the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, punkt 91], og UNHCR Guidelines on International Protection af 23. juli 2003, II C, samt Flygtningenævnets 18. beretning for 2009, side 229, jf. 14. beretning, side 144-145. Det fremgår heraf, at ansøgerens personlige forhold tillige skal indgå i vurderingen. Flygtningenævnet finder ikke, at kunne lægge ansøgerens seneste forklaring for nævnet om hen-des manglende tilknytning til Nordirak til grund. Flygtningenævnet må anse det for usikkert, hvilken mere præcis tilknytning ansøgeren måtte have til Nordirak i dag. Flygtningenævnet må imidlertid lægge til grund, at ansøgeren er gift med en herboende tidligere irakisk statsborger, der nu er dansk statsborger, og at de sammen har to ganske små børn. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren ikke taler kurdisk, og at det efter hendes personlige situation må antages at være endog særdeles vanskeligt for hende at klare sig alene. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold finder Flygtningenævnet herefter ikke, at det vil være rimeligt at henvise hende til at tage ophold i Nordirak som et internt flugtalternativ. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Irak/2010/35
