Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Mosul. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han frygtede en terroristgruppe, som i sommeren 2008 havde sprængt faderens slikbutik i luften og kidnappet og dræbte ansøgerens bror, fordi gruppen havde troet, at faderen samarbejdede med de amerikanske styrker. Flygtningenævnet lagde ikke ansøgerens forklaring til grund. Ved afgørelsen heraf lagde Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren på en række centrale punkter havde forklaret forskelligt og usammenhængende, ligesom han på enkelte punkter havde udbygget sin forklaring. Det gjaldt for det første den tidsmæssige sammenhæng mellem, hvornår faderens butik var blevet sprængt i luften, og hvornår storebroderen var blevet kidnappet og dræbt. For det andet gjaldt det ansøgerens forklaring om, hvilke trusselsbreve, der var blevet afleveret, hvornår disse var blevet afleveret, og hvilket/hvilke navn (e), der havde stået som adressat. For det tredje gjaldt det ansøgerens forklaring om, hvad han havde foretaget sig i perioden fra sommeren 2008 til sin flugt i efteråret 2009. For det fjerde havde ansøgeren ikke forklaret ens og overbevisende om sine familiemæssige forhold, herunder hvor hans far, mor og brødre opholdt sig – og havde opholdt sig siden sommeren 2008. Ansøgeren havde ikke givet en overbevisende forklaring på de nævnte divergenser mv., og den omstændighed, at der muligt i Udlændingeservice havde været benyttet en tolk, som ansøgeren påstod ikke 100 % at kunne forstå, kunne ikke ændre herved. I Flygtningenævnet havde ansøgeren således erklæret, at han her havde forstået tolken 100 %. Ikke desto mindre havde ansøgeren i Flygtningenævnet forklaret skiftende og usammenhængende. Ansøgeren havde umiddelbart forud for mødet i Flygtningenævnet fremlagt blandt andet to trusselsbreve, der begge havde ansøgerens navn som adressat. Disse breve havde ansøgeren kun delvist forklaret om tidligere, og Flygtningenævnet tilsidesatte disse som forfalskede. Ved afgørelsen heraf lagde Flygtningenævnet for det første vægt på, at ansøgeren ikke tidligere havde forklaret om det første af de to trusselsbreve fra foråret 2008, der alene havde ansøgerens navn som adressat. For det andet havde ansøgeren ikke givet nogen overbevisende forklaring på, at dette brev ikke tidligere var blevet omtalt eller fremlagt. For det tredje havde ansøgeren ikke givet en overbevisende forklaring på, hvorfor trusselsbrevet fra foråret 2008, der havde en udstedelsesdato, der lå flere måneder forud for det tidsrum, hvor ansøgerens storebror efter det oplyste skulle være blevet kidnappet og dræbt – og faderens butik sprængt i luften. For det fjerde havde ansøgeren ikke givet en overbevisende forklaring på, at han ikke ved samtalen i Udlændingeservice mere detaljeret havde forklaret om trusselsbrevet fra sommeren 2008, da han angav hele tiden at have kendt til dette trusselsbrev, der havde ansøgerens og dennes far som adressater. Ved samtalen i Udlændingeservice havde ansøgeren alene forklaret, at ”terroristgruppen hængte en seddel op med familiens navne samt navne på andre personer, fx navnet på en nabo, i området i moskéen”. Ansøgeren havde således ikke forklaret, at det var hans navn, der havde stået på trusselsbrevet. Hertil kom, at ansøgeren i Udlændingeservice havde forklaret, at der kun havde hængt en seddel, mens han nu forklarede, at der hang flere sedler – en for ham og faderen og nogle andre for naboer mv. For det femte havde ansøgeren ikke givet nogen fornuftig forklaring på, at han var adressat på det første trusselsbrev, da han var nummer to i søskendeflokken, da både han og storebroderen havde arbejdet i butikken, og da terroristerne efter ansøgerens forklaring senere alene var gået efter ansøgerens storebror. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at tage påstanden om hjemvisning til følge, da de to fremlagte trusselsbreve tilsidesattes som forfalskede, da der tidligere var omtalt trusselsbreve, og da der tidligere var oplyst om datoen for broderens død. Da ansøgerens forklaring tilsidesattes som utroværdig, havde ansøgeren ikke sandsynliggjort sit asylmotiv. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, hvorfor Flygtningenævnet stadfæstede Udlændingeservices afgørelse. Irak/2010/30
