Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Ansøgeren havde vedrørende sit asylmotiv oplyst, at han og hans broder havde drevet en cafe i Bagdad, og at han flere gange ved cafeen var blevet kontaktet af shia-muslimske mænd, der ville have ham til at arbejde sammen med dem mod amerikanerne. Cafeen var blevet brændt ned af ukendte gerningsmænd i 2008. Herefter var ansøgeren sammen med sin broder udrejst af Irak til Tyrkiet. Ansøgerens broder var rejst tilbage til Irak, og i efteråret 2009 havde ansøgeren gennem en ven hørt, at hans broder var blevet dræbt. Ansøgeren formodede, at broderen var blevet dræbt af de personer, der ville havde ansøgeren til at arbejde for sig. Ansøgeren havde yderligere henvist til, at hans fader, der i 2008 var blevet dræbt i forbindelse med en eksplosion, havde været et profileret medlem af Baath-partiet. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er sunni-muslim fra Bagdad, og at han ikke havde været politisk aktiv eller i øvrigt havde haft problemer med myndighederne. Endvidere måtte det tillægges vægt, at ansøgeren ikke havde været udsat for fysiske overgreb fra de pågældende mænd, og at der ikke var blevet fremsat konkrete trusler mod ansøgeren. Hertil kom, at ansøgeren havde forklaret upræcist om de pågældende mænd og deres henvendelser til ham og om tidspunktet for deres henvendelser set i forhold til det tidspunkt, hvor cafeen var brændt, ligesom ansøgeren efter sin egen forklaring ikke havde nogen sikker viden om, hvorvidt der måtte være nogen sammenhæng mellem de påberåbte trusler og branden. Herudover havde ansøgeren forklaret divergerende med hensyn til, om broderen også var blevet udsat for trusler. Endelig var der ikke tilvejebragt oplysninger, som med rimelighed kunne begrunde, hvorfor de pågældende mænd netop havde ønsket, at ansøgeren skulle arbejde for dem. Det lagdes herved vægt på, at ansøgeren fremstod helt uprofileret. Oplysningerne om faderens medlemskab af Baath-partiet samt oplysningerne om broderens død kunne ikke tillægges nogen vægt i forhold til det påberåbte asylmotiv. Der lagdes herved vægt på det sene fremkomsttidspunkt for oplysningerne samt den omstændighed, at ansøgerens forklaring om, at broderen skulle være blevet dræbt af de samme personer, alene beroede på formodninger. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet havde været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, kunne det ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2010/3
