Nævnet meddelte i juni 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk assyrer og kristen af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at han flere gange havde modtaget trusler, hvori der havde stået, at han skulle lukke sin vinforretning og konvertere til islam eller forlade landet, at hans søster var blevet kidnappet, at hans butiksfacade var blevet brændt, og at han havde modtaget dødstrusler i form af to projektiler placeret i sin bolig. Flygtningenævnet kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren havde således forklaret konsistent og detaljeret om asylmotivet. Nævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund, at han på grund af truslerne havde lukket sin alkoholforretning og havde afhændet varelagret for at få penge til udrejsen, og at han efter meddelelsen af den sidste dødstrussel på sin bopæl hverken havde været på bopælen eller i forretningen. Herefter havde ansøgeren holdt sig i skjul hos forskellige venner indtil udrejsen. Flygtningenævnet lagde navnlig vægt på, at ansøgeren var blevet presset af sit hidtidige netværk i lokalområdet til at opgive sin forretning og forlade området. Endvidere lagde Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren i foråret 2009 personligt var blevet truet på livet og efter dødstruslen havde opholdt sig i skjul indtil sin udrejse. Yderligere var hans søster i 2007 blevet kidnappet af en islamisk gruppe, og ansøgeren var siden 2007 på grund af trusler ophørt med at dyrke sin kristne tro ved at gå i kirke. På denne baggrund fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt af grunde omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingeservice havde ikke i sin afgørelse henvist til muligheden for et internt flugt alternativ (IFA), men Udlændingeservices repræsentant havde under nævnsmødet gjort gældende, at ansøgeren kunne henvises til at tage ophold i det kurdiske område i Nordirak. Udlændingeservice havde herved henvist til Udlændingeservices Fact Finding Rapport af 15. april 2010, navnlig side, 10-12, 16, 19, 22, 34 og 39. Den beskikkede advokat havde afvist, at der var grundlag for at henvise ansøgeren til at tage ophold i det kurdiske område som IFA. Advokaten havde henvist til, at det fremgik af rapporten side 38, at UNHCR ikke betragtede det kurdiske område som et muligt IFA for personer fra andre dele af Irak. Advokaten havde ligeledes henvist til ansøgerens asylmotiv og hans individuelle personlige forhold, herunder at han ingen relationer havde i Nordirak og ikke talte kurdisk. Flygtningenævnet bemærkede, at det måtte antages, at det kurdiske område i visse tilfælde ville kunne udgøre et IFA for en iraker fra et andet område i Irak. Hvad angik ansøgeren lagde nævnet vægt på ansøgerens personlige forhold, herunder at han ingen tilknytning havde til det kurdiske område, idet han aldrig havde opholdt sig der, hverken havde familie eller bekendte der og ikke talte det kurdiske sprog. Under disse omstændigheder fandt Flygtningenævnet, at det ikke vil være rimeligt at forvente af ansøgeren, at han som IFA tog ophold i det kurdiske område i Irak jf. Handbook pkt. 91 og UNHCR Guidelines on International Protection af 23. juli 2003, II C. Irak/2010/28
