Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Beviskrav og bevisvurdering U
Sagsoplysning
Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Ansøgeren er etnisk turkmen og sunni-muslim fra Kirkuk området. Ansøgeren havde henvist til, at han har haft et forhold til en kvinde fra en shia-muslimsk familie. Han havde anmodet om kvindens hånd, men hendes familie havde været imod ægteskabet. Imod deres familiers ønske havde de forsøgt at flygte til den kurdiske del af Irak, men kvindens familie havde opdaget parret ved et checkpoint, hvorefter de havde taget kvinden med tilbage. Det var lykkes ansøgeren at flygte. Efterfølgende havde kvinden efter det oplyste begået selvmord, og ansøgerens fader var blevet dræbt. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som sit asylmotiv havde henvist til, at han var kommet i en privatretlig konflikt med en magtfuld familie, idet han mod familiens vilje havde forsøgt at indgå ægteskab med et kvindeligt medlem af familien. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren havde således forklaret udbyggende om forholdet til pigen, idet han først under samtalen med sin advokat havde oplyst, at han skulle have haft et seksuelt forhold til pigen, og han havde først under forklaringen i Flygtningenævnet oplyst, at det seksuelle forhold skulle have været indledt natten før den angivelige flugt. Ansøgeren havde ikke kunnet give nogen troværdig begrundelse for, at denne markante oplysning var fremkommet så sent. Ansøgerens forklaring om det seksuelle forhold og om flugten virkede heller ikke i sig selv troværdig, herunder at ansøgeren, der havde haft et udpræget modsætningsforhold til pigens familie, skulle have indfundet sig i familiens hus dagen før en planlagt flugt, at parret ikke under flugten havde kørt den direkte vej mod deres mål, og at det skulle være lykkedes for pigens familie at få parret standset ved et checkpoint. Endvidere havde ansøgeren forklaret divergerende om helt centrale begivenheder i hans liv. Han havde således ikke kunnet redegøre for, hvor han havde befundet sig, da han havde fået oplysningen om sin kærestes angivelige selvmord og drabet på faderen, ligesom han ikke havde kunnet sætte disse begivenheder i en troværdig tidsmæssig sammenhæng med sin flugt ud af landet. Ansøgeren havde herefter ikke sandsynliggjort, at han ved udrejsen havde været forfulgt, eller ved en tilbagevenden ville udsætte sig for forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Irak/2010/12.
