Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren havde henvist til, at han som følge af sit arbejde som politibetjent havde modtaget trusler på livet fra terrorister. Desuden havde ansøgeren henvist til, at hans bror var blevet dræbt i sit bageri en dag, hvor ansøgeren havde været på besøg. Det havde været meningen, at ansøgeren skulle have været slået ihjel ved denne episode, men han var stukket af. Ved nævnsmødet fremlagde ansøgeren fotos af broderens dødsattest og et legitimationsbevis fra ansættelsen hos politiet. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv. Han havde som asylmotiv angivet sit virke som menig politibetjent, og at han i den anledning havde været udsat for trusler, overgreb, herunder at hans bror skulle være blevet dræbt i den forbindelse. Ansøgeren havde afgivet skiftende forklaringer om, hvornår han skulle være blevet ansat i politiet og de nærmere omstændigheder ved broderens død. Ansøgeren havde oplyst, at han ikke havde rettet henvendelse til ledelsen i anledning af truslerne, men at der efter hans udrejse var rettet henvendelse til hans leder, der havde fremskaffet noget af det materiale, der var fremlagt under nævnsmødet. Ansøgeren havde svaret afglidende på spørgsmål og havde ikke kunnet forklare overbevisende om sine forhold. Ansøgerens oplysninger om sin ansættelse hos politiet og oplevelser i den forbindelse fremstod ikke som selvoplevede. Det sås ikke sandsynliggjort, at ansøgeren var individuelt efterstræbt. Uanset om ansøgeren måtte have virket som menig politibetjent for det irakiske styre, ville dette i sig selv ikke begrunde asyl. Der fandtes herefter ikke anledning til at foretage ægthedsundersøgelser vedrørende de fotos af dokumenter, der fremkom under Flygtningenævnets møde. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ville være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2009/96
