Nævnet meddelte i november 2009 opholdtilladelse (K-status) til et ægtepar samt deres to myndige sønner fra Irak efter at have genoptaget sagerne. Den kvindelige ansøger og børnene indrejste i 2001 og den mandlige ansøger i 2002. I 2002 meddelte Udlændingeservice ansøgerne afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2002 stadfæstede Flygtningenævnet denne afgørelse. Flygtningenævnet besluttede i sommeren 2009 at genoptage sagen. Ansøgerne havde som asylmotiv henvist til, at flere af deres familiemedlemmer var blevet dræbt eller var flygtet som følge af, at de er feyli-kurdere. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne var indrejst og havde søgt asyl i Danmark henholdsvis i sommeren 2001 og i sommeren 2002, og at sagen skulle afgøres efter reglerne i udlændingeloven, således som den var affattet på tidspunktet for indgivelsen af asylansøgningerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Nævnet lagde til grund, at ansøgerne er feyli-kurdere fra Bagdad, og at ansøgerne ikke havde været politisk aktive. De af ansøgerne påberåbte konflikter med Saddam Husseins styre kunne ikke begrunde asyl, idet dette styre ikke længere var ved magten. Nævnet lagde videre til grund, at ansøgerne havde boet i et religiøst blandet kvarter i Bagdad, at minoritetsgrupper, herunder feyli-kurdere, i væsentligt omfang var blevet fordrevet fra Bagdad på grund af sekterisk vold, og at flere af ansøgernes familiemedlemmer var blevet dræbt i Bagdad i forbindelse med individuelle episoder. Hertil kom, at andre familiemedlemmer i Diyala provinsen var blevet dræbt eller fordrevet. Selvom det af baggrundsoplysningerne fremgik, at forholdene for feyli-kurdere i Bagdad var vanskelige, fandt Flygtningenævnet dog fortsat ikke, at feyli-kurdere kunne anses for at være så særligt udsatte, at selve tilhørsforholdet til gruppen af feyli-kurdere sandsynliggjorde, at den pågældende ville være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt imidlertid, at det med de da foreliggende oplysninger om ansøgernes familiemedlemmer sammenholdt med baggrundsoplysningerne var sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for forfølgelse som følge af deres etniske og religiøse tilhørsforhold. Nævnet lagde herved til grund, at det efter baggrundsoplysningerne ikke kunne antages, at myndighederne ville være i stand til at yde ansøgerne den fornødne beskyttelse. Irak/2009/93
