Irak200984

Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Ansøgeren er etnisk kurder, sunni-muslim af trosretning og fra Salahadin-provinsen Flygtningenævnet fandt ikke, at det forhold, at hans fader var blevet dræbt i 2003, fordi han havde haft en konflikt med nogle nordirakiske klaner på grund af sit medlemskab af Baath-partiet, kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at forholdet lå noget tilbage i tid, og at ansøgeren havde opholdt sig i Irak indtil sin udrejse i begyndelsen af 2008 uden konkrete problemer i den anledning. Ansøgeren havde som sit asylmotiv yderligere anført, at han frygtede at blive dræbt af sin kærestes familie, der havde dræbt kæresten, fordi de havde fundet ud af, at ansøgeren og kæresten havde haft seksuelt samvær udenfor ægteskab. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring om dette asylmotiv havde virket ukonkret og på adskillige væsentlige punkter divergerende. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i sit asylskema og til samtalen med Udlændingeservice ikke havde kunnet oplyse nøjagtigt, hvornår de havde været sammen seksuelt, eller hvornår kæresten var blevet dræbt, men at dette først var blevet oplyst under samtalen med advokaten. Flygtningenævnet lagde også vægt på, at ansøgeren havde afgivet forskellige forklaringer om, hvor lang tid der var gået mellem det seksuelle samvær og drabet. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke havde kunnet oplyse, hvornår hans familie var blevet opsøgt af kærestens familie efter drabet og heller ikke, hvornår familien var blevet opsøgt efter hans udrejse. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde opholdt sig hos en ven fra foråret 2007 til begyndelsen af 2008, hvor han var udrejst, og at han ikke havde kunnet afgive nogen forklaring på, hvorfor han var udrejst netop på dette tidspunkt. Flygtningenævnet forkastede under disse omstændigheder ansøgerens forklaring om dette motiv. Flygtningenævnet fandt under disse omstændigheder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller for at blive udsat for umenneskelig behandling eller overgreb. Irak/2009/84