Nævnet stadfæstede i januar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak Indrejst i februar 2008. Ansøgeren, som er sunni-muslim af trosretning fra Bagdad, forklarede for nævnet, at han under et skænderi med en onkel, som er shia-muslim, var blevet truet på livet. Ansøgeren var efterfølgende blevet kidnappet men løsladt efter nogle dage, da der blev betalt løsesum. Ansøgeren formodede, at onklen stod bag kidnapningen. Omtrent samtidigt var ansøgerens fader og broder uden sammenhæng med ansøgerens sag blevet kidnappet af andre grupper og efterfølgende løsladt. Ansøgeren henviste herudover til, at han som sunni-muslim og veluddannet var i en særlig risiko. Ansøgeren havde oprindeligt ønsket at komme til et andet europæisk land, hvor han havde en broder, som havde fået asyl. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv eller i øvrigt foretaget aktiviteter rettet mod sit hjemlands myndigheder eller nogen derværende organisationer. Ansøgeren og hans familie havde i perioden efter de angivne overgreb, hvor de havde opholdt sig på bopælen, ikke været udsat for asylbegrundende forhold. Ansøgeren havde ikke ved ankomsten til landet søgt asyl, men havde villet udvises til et andet land. Ansøgeren havde i den forbindelse ikke ønsket at oplyse noget om sit asylmotiv. Ansøgeren havde således først efter nogen tids ophold her i landet forklaret om sit asylgrundlag. Ansøgeren havde under sagens behandling udbygget sin forklaring herom. Han angav i denne forbindelse nu særligt frygten for en onkel. En oplysning han ikke var fremkommet med i asylansøgningsskemaet. Ansøgeren kunne for nævnet ikke på overbevisende vis forklare om sine forhold, herunder at den pågældende onkel skulle have stået bag den kidnapning, som ansøgeren oplyste at have været udsat for. Et overgreb der var blevet løst ved betaling af en løsesum og således ikke en gennemførelse af de angivne dødstrusler. Videre forekom det utroværdigt, at tre mandlige familiemedlemmer stort set samtidigt var blevet kidnappet af forskellige grupper med forskellige motiver og derpå løsladt. Under de foreliggende omstændigheder fandt Flygtningenævnet ikke, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren var i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2009/8
