Nævnet meddelte i oktober 2009 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i efteråret 2008. Flygtningenævnet bemærkede, at det ved vurderingen af ansøgerens forklaring var tillagt afgørende betydning, at ansøgerens oplysninger ifølge den for nævnet fremlagte lægejournal og epikrise, der vedrørte perioden fra slutningen af 2008 til efteråret 2009, bestyrkede ansøgerens oplysninger og herunder også gav nævnet en antagelig begrundelse for nogle divergenser i ansøgerens oplysninger. Nævnet lagde efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger herefter til grund, at ansøgeren havde arbejdet med bygningsopgaver på et område af lufthavnen i Kirkuk, som var kontrolleret af det amerikanske militær. Ansøgeren havde fået sine arbejdsopgaver af en mellemmand, der havde haft den direkte kontakt med amerikanerne, men ansøgeren havde dagligt arbejdet i det af amerikanerne kontrollerede område af lufthavnen. Han var dagligt blevet sikkerhedstjekket og havde færdedes på arbejdspladsen sammen med amerikansk vagtpersonale, således som det fremgik af blandt andet fremlagte fotografier. Ansøgeren havde udført dette arbejde i perioden fra muligt slutningen af 2006 frem til udrejsen i sommeren 2008. Fra foråret 2008 havde ansøgeren modtaget flere trusselsbreve stilet til ham, muligt mellem tre og fem, skrevet på almindeligt papir med arabisk tekst, inden han i sommeren 2008 havde modtaget det trusselsbrev, som ansøgeren efter Udlændingeservices anmodning herom havde fået tilsendt fra sin ægtefælle i Irak, og som var i overensstemmelse med ansøgerens forklaring, herunder stemplet på bagsiden af politidirektoratet i Kirkuk i sommeren 2008. Uanset at ansøgerens arbejde i lufthavnen ikke i sig selv kunne anses for at have udsat ansøgeren for en efterstræbelse, der kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, lagde nævnet vægt på den konkrete og gentagne trussel mod ansøgeren fra en militant organisation, ligesom truslens konkrete alvor fandtes bestyrket i ansøgerens udrejse umiddelbart herefter. Det bemærkedes, at ansøgerens udrejse over blandt andet Tyrkiet, Grækenland og Italien også var detaljeret oplyst til sagen. Ved vurderingen af den risiko for efterstræbelse, som ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville kunne blive udsat for, tillagde nævnet det videre vægt, at ansøgeren havde særligt vanskelige psykiske forhold foranlediget af dels en traumatiserende hændelse i begyndelsen af 2008, hvor ansøgerens nære ven var blevet dræbt af en bilbombe, som også havde såret ansøgeren, dels en vådeskudsulykke, der i begyndelsen af 2008 havde kostet hans bror livet, og navnlig drabet på ansøgerens forældre og to søstre ved en bilbombe i centrum af Kirkuk i sommeren 2009. Det bemærkedes herved, at ansøgerens oplysninger herom fremstod som fuldt underbyggede af den lægelige dokumentation vedrørende udviklingen i ansøgerens helbredsforhold. Når der på denne baggrund blev henset til, at ansøgeren, der indtil udrejsen i sommeren 2008 havde haft sin opvækst og bopæl i Kirkuk sammen med sine forældre og søskende og fra foråret 2008 tillige med sin hustru, ved en tilbagevenden til Irak måtte anses for at være i en særlig udsat position med vanskelige psykiske helbredsforhold, der ifølge den lægelige dokumentation flere gange havde bragt ham i konflikt med andre, og da ansøgeren på baggrund af de gentagne og direkte trusler mod ansøgerens person måtte antages for at være konkret efterstræbt af den militante organisation, hvorom han forgæves havde rettet henvendelse til politiet umiddelbart inden udrejsen, fandt nævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak, risikerede en umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet fandt ikke, at den dom på fængsel i 40 dage med indrejseforbud i fem år, som ansøgeren var blevet idømt i efteråret 2008 af Københavns Byret i anledning af, at han ved indrejsen i Danmark tidligere i 2008 havde gjort brug af et forfalsket bulgarsk id-kort, indebar, at ansøgeren ikke kunne gives ophold efter den nævnte bestemmelse, idet særlige grunde talte herfor, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1.pkt. Nævnet henviste herved til den ovenfor anførte begrundelse. Irak/2009/76
