Irak200959

Nævnet meddelte i august 2009 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001. I sommeren 2002 meddelte Udlændingeservice ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I slutningen af 2002 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservice afgørelse. I slutningen af 2008 besluttede Flygtningenævnet at genoptage behandlingen af sagen. Ansøgeren havde henvist til sit religiøse tilhørsforhold og til, at hans søster havde arbejdet for de amerikanske styrker i den grønne zone i Bagdad. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren var indrejst og havde søgt asyl i 2001. Sagen skulle derfor afgøres efter den dagældende § 7 i udlændingeloven. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren er kristen kaldæer fra Bagdad. Ansøgeren havde under genoptagelsessagen påberåbt sig, at han ved en tilbagevenden til Bagdad risikerede forfølgelse på grund af sit kristne tilhørsforhold. Ansøgeren havde henvist til, at hans forældre og søster, der havde boet i et område kontrolleret af Mehdi-militsen, på grund af deres kristne tilhørsforhold var blevet truet af deres udlejer til at forlade familiens bopæl, og at familien desuden var blevet truet af muslimske naboer. Ansøgeren havde videre henvist til, at familien var blevet truet på grund af ansøgerens søsters arbejde for de amerikanske styrker. Ansøgerens forældre og søster var flyttet til Syrien. Ansøgeren havde ikke familiemedlemmer tilbage i Irak. Selvom forholdene for kristne i Bagdad efter baggrundsoplysningerne var vanskelige, fandt Flygtningenævnet ikke, at kristne kunne anses for at være så særligt udsatte, at selve tilhørsforholdet i sig selv sandsynliggjorde, at ansøgeren ville være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt imidlertid, at det efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne sammenholdt med oplysningerne om ansøgerens forældre og søsters udrejse og baggrunden herfor var sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det kunne efter baggrundsoplysningerne ikke antages, at myndighederne vil være i stand til at beskytte ansøgeren herimod. Ansøgeren kunne efter det oplyste, uanset ansøgerens kortere ophold i det nordlige Irak i forbindelse med udrejsen, ikke antages at have et sådant tilhørsforhold til det nordlige Irak, at ansøgeren kunne henvises til at tage ophold dér. Irak/2009/59