Nævnet stadfæstede i marts 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Ansøgeren henviste som asylmotiv til, at han frygtede at blive dræbt af familien til sin kæreste, idet familien ikke ønskede, at han og kæresten skulle gifte sig. Kærestens familie var velhavende og havde kontakter til PUK. Ansøgeren forklarede til sagen, at han måtte flygte fra sin hjemby Sulaimania, efter at han og kæresten var blevet opdaget af kærestens mor, mens de havde haft samleje. Efterfølgende mæglingsforsøg mellem hans og kærestens familie var mislykkedes. Efter cirka et års ophold i et område i et område beliggende ved grænsen til Iran, var ansøgeren udrejst. Ansøgeren fremlagde under sagen en arrestordre, som han oplyste var blevet udstedt af politiet på foranledning af kærestens familie. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren efter nævnets opfattelse havde afgivet en usammenhængende forklaring om sit asylmotiv og på afgørende punkter havde forklaret divergerende. Han havde således forklaret forskelligt om tidspunktet for afslutningen af kæresteforholdet, om karakteren af kæresteforholdet, herunder det seksuelle forhold, og om relationen mellem kæresten og kærestens fætter. Ansøgeren havde forklaret vagt og upræcist om, hvornår han havde friet, og hvornår han skulle være blevet truet af kærestens familie. Flygtningenævnet bemærkede i øvrigt, at indholdet af nogle af ansøgeren fremlagte kærlighedsbreve tydede på, at forholdet var ophørt tidligere og af en anden grund end af ansøgeren forklaret. Flygtningenævnet måtte herefter tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han som følge af et seksuelt forhold til sin kæreste havde et modsætningsforhold til kærestens familie. Den fremlagte arrestordre kunne på baggrund af ovennævnte ikke føre til en anden vurdering. Irak/2009/26
