Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Privatretlig forhold
Mindreårige
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet stadfæstede i januar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2008. Ansøgeren havde henvist til, at han frygtede familien til en pige, som han havde haft et bekendtskabsforhold til Irak. Pigens familie var angiveligt islamister. Pigens bror havde opdaget ansøgerens forhold til pigen, da broderen havde truffet ansøgeren og pigen i en offentlig park, hvorefter de var kommet op at slås. Pigen var senere blevet slået ihjel på grund af forholdet til ansøgeren, hvilket var blevet omtalt i en irakisk avis. Endvidere havde ansøgeren henvist til, at pigens familie havde opsøgt og ledt efter ansøgeren. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der var indrejst som uledsaget mindreårig, som asylmotiv havde henvist til frygt for overgreb fra familien til en pige, som han uden familiens samtykke skulle have haft et bekendtskab med. Flygtningenævnet tiltrådte, at ansøgeren var tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Nævnet fandt ikke at kunne lægge ansøgerens asylmotiv til grund. Nævnet bemærkede således, at ansøgeren i nævnsmødet havde forklaret divergerende om episoden, hvorunder han og pigen skulle have mødt pigens broder, i henseende til hvordan han var blevet bekendt med, at det var broderen, de havde mødt, ligesom det ikke forekom sandsynligt, at de skulle have gået med hinanden i hånden i en offentlig park velvidende, at pigens familie ville modsætte sig bekendtskabet. Uanset om ansøgeren måtte have været i slagsmål med pigens broder som forklaret, fandt nævnet det imidlertid heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren skulle være i risiko for yderligere henvendelser fra familien og slet ikke i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet bemærkede herved, at ansøgeren havde forklaret divergerende, dels om de angivelige konsekvenser, bekendtskabet skulle have haft for pigen, og dels om sit kendskab til den avisomtale pigens skæbne skulle have haft. Der var ligeledes divergenser vedrørende antallet af henvendelser på ansøgerens bopæl, også selvom der bortsås fra den henvendelse, som ansøgeren havde forklaret, at han først havde fået kendskab til efter samtalen med Udlændingeservice. Den omstændighed at den første afhøring ved politiet var foregået ved telefontolkning kunne ikke ændre herved, idet divergensen om pigens skæbne vedrørte specifikke oplysninger, som ikke efter nævnets opfattelse kunne være fremkommet som følge af misforståelser. Irak/2009/10
