Nævnet meddelte i november 2008 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Irak. Indrejst i 2000. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvis, at ansøgerne var indrejst og havde søgt asyl i 2000, og at sagen skulle afgøres efter reglerne i udlændingeloven, således som den var affattet på tidspunktet for indgivelsen af asylansøgningen. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at de omstændigheder, som ansøgerne oprindeligt havde påberåbt sig som asylmotiv, fortsat ikke kunne føre til asyl. Flygtningenævnet bemærkede herved, at det tidligere styre nu var fjernet, og at det ikke kunne antages, at ansøgerne dengang havde været udsat for forhold som følge af deres religion, der kunne anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerne havde efterfølgende påberåbt sig, at forholdene for kristne i Bagdad var blevet væsentligt forværret, og at de konkrete oplysninger om ansøgernes familiemedlemmers skæbne viste, at også ansøgerne ville være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Irak. Ansøgerne havde herunder henvist til, at de ikke længere havde nære familiemedlemmer tilbage i Irak, og at flere af den kvindelige ansøgers familiemedlemmer var blevet dræbt i 2004, 2005 og 2006 på grund af deres kristne tilhørsforhold, samt at et andet familiemedlem var blevet truet og fordrevet, fordi vedkommende havde en spiritusforretning. Flygtningenævnet bemærkede, at det af baggrundsoplysningerne fremgik, at forholdene for kristne i Bagdad fortsat var vanskelige. Flygtningenævnet fandt dog fortsat ikke, at kristne kunne anses for at være så særligt udsatte, at selve tilhørsforholdet til den kristne gruppe i sig selv sandsynliggjorde, at den pågældende ville være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgernes nære familiemedlemmer nu var udrejst, og at dette blandt andet havde baggrund i, at en broder til den kvindelige ansøger og to af dennes svogre var blevet dræbt. Ansøgerne forklarede, at det var deres opfattelse, at drabene havde baggrund i familiemedlemmernes religiøse tilhørsforhold. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgernes oplysninger om trusler mod kristne og enkeltstående drab stemte med baggrundsoplysningerne. Herefter fandt Flygtningenævnet, at ansøgerne i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for forfølgelse som følge af deres religiøse tilhørsforhold. Nævnet fandt endvidere, at det efter baggrundsoplysningerne ikke kunne antages, at myndighederne ville være i stand til at yde den fornødne beskyttelse. Irak/2008/94
