Nævnet meddelte i november 2008 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2003. Udlændingeservice meddelte i 2004 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæstede i 2004 afgørelsen. I juli 2008 besluttede Flygtningenævnet under hensyn til sagens karakter at genoptage sagen. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerens forklaring for nævnet fremstod bestyrket ved navnlig forklaringen fra ansøgerens tidligere ægtefælle. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgeren under sit ophold i Danmark i 2008 havde fået oplyst, at hendes mor og broder var blevet bortført, og at den farbroder som ansøgeren havde boet hos, inden ansøgeren udrejste i 2003, var blevet dræbt omkring årsskiftet 2007 - 2008. Ansøgeren havde i den forbindelse forklaret nærmere om et trusselsbrev, som var blevet fundet ved farbroderens lig, og som ansøgeren havde modtaget i kopi via farbroderens hustru, der efter det oplyste var flygtet til Syrien. Ansøgerens tidligere ægtefælle, der havde forklaret overensstemmende med ansøgerens oplysninger, havde endvidere oplyst, at ansøgerens moder og broder, der var blevet bortført, efterfølgende måtte anses for dræbt. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren ved en tilbagevenden til området ved Kirkuk, som var ansøgerens hjemegn, måtte anses for at være uden familienetværk og i en særlig vanskelig situation som følge af, at hun tilhører kaka’i- gruppen (Ahl-i-Haq), jf. herved Flygtningenævnets baggrundsmateriale, bilagsnummer 332, UNHCRs guidelines af 1. august 2007, side 82 ff., samt bilagsnummer 343, Country of Origin Information Report, British Home Office Report af 11. februar 2008. Nævnet fandt dette bestyrket ved det oplyste af ansøgerens tidligere ægtefælle om drabet på farbroderens hustrus bror, og omtalen heraf i en internetavisartikel fra en kurdisk avis fremlagt i forbindelse med advokatindlægget. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold, herunder de konkrete overgreb på ansøgerens nærmeste slægtninge i lokalområdet, fandt nævnet derfor, at ansøgeren ved en tilbagevende til området ved Kirkuk risikerede en umenneskelig og nedværdigende behandling, som hun under de aktuelle usikre og generelt vanskelige forhold i ansøgerens hjemområde i Kirkuk ikke kunne søge fornøden myndighedsbeskyttelse imod. Irak/2008/84
