Nævnet stadfæstede i november 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der havde oplyst, at hun er shiamuslim, indtil udrejsen i juli/august 2001 havde boet i Bagdad. Hun indrejste i Danmark i 2001 som familiesammenført med sin herboende ægtefælle, der var indrejst i Danmark i 2000 og havde søgt om asyl, fordi han havde deltaget i intifadaen i 1991 og var blevet fængslet af Saddam Husseins styre. Ansøgeren havde blandt andet under nævnsmødet forklaret, at hun under det ophold på cirka seks uger, hun havde haft i Bagdad i 2005, var blevet truet af bevæbnede personer, der var standset i en bil. De havde spurgt, om hun var hustru til ægtefællen og havde beskyldt irakere i udlandet for at være skyld i amerikanernes tilstedeværelse i Irak. Hun havde først søgt om asyl i 2007, fordi hun ikke havde kendt reglerne. Flygtningenævnet bemærkede, at der for nævnet forelå tvivl om, hvorvidt ansøgeren var blevet truet af bevæbnede personer under sit ophold i Bagdad i 2005, idet ansøgeren først havde forklaret herom under nævnsmødet og ikke havde givet en antagelig forklaring på den sene fremkomst af oplysningerne. Selv hvis ansøgerens forklaring imidlertid kunne lægges til grund, lagde nævnet vægt på, at hun ikke selv inden udrejsen i 2001 havde haft problemer med irakiske myndigheder eller grupperinger. Ansøgeren havde ikke været politisk aktiv eller medlem af politiske organisationer mv. Nævnet fandt ikke, at den vanskelige og usikre sikkerhedssituation i Irak i sig selv var asylbegrundende, ligesom nævnet ikke fandt, at det forhold, at ansøgeren havde henvist til de dårlige sundhedsmæssige vilkår kunne føre til et andet resultat. Nævnet fandt ikke, at situationen, hvor ansøgeren var blevet standset på gaden og truet, henset til ansøgerens forhold i øvrigt, indebar, at ansøgeren kunne anses for konkret og individuelt efterstræbt ved en tilbagevenden til Irak. Nævnet fandt, at situationen måtte anses for at være af enkeltstående og ubestemt karakter og bemærkede, at ansøgeren til samtalen med Udlændingeservice havde oplyst, at familien i Bagdad, efter at være flyttet til et andet amt, ikke havde haft problemer. På denne baggrund fandt nævnet endvidere ikke, at ansøgerens oplysninger om, at der på et tidspunkt var blevet smidt sedler ind til familiens bolig om, at de skulle flytte, og at der var blevet smidt en ueksploderet håndgranat ind i haven, kunne føre til en anden vurdering. Nævnet fandt ved vurderingen af ansøgerens forklaring, at den i det hele fremstod upræcis og ubestemt, ligesom det blev tillagt betydning, at ansøgeren først i 2007 havde søgt om asyl. Nævnet bemærkede, at der henset til ansøgerens og hendes ægtefælles forskellige indrejsetidspunkter ikke var baggrund for at tillægge ansøgeren konsekvensstatus i forhold til ægtefællens opholdsgrundlag, og fandt efter en samlet vurdering, at det ikke kunne antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2008/79
