Nævnet meddelte i september 2008 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Ansøgeren er mandæer fra Bagdad. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren havde afgivet skiftende og indbyrdes divergerende forklaringer om sine opholds- og arbejdsforhold. Flygtningenævnet fandt, at en del af divergenserne kunne skyldes, at ansøgeren – tilskyndet af sin herboende svigerfamilie – havde søgt at skjule, at hun i nogle år havde opholdt sig i Jordan. Ansøgerens forklaring om, hvornår hun sammen med moderen og to søskende vendte tilbage til Irak, havde ligeledes divergeret, idet hun i asylskemaet havde oplyst, at de vendte tilbage i 2005 og igen forlod Irak i begyndelsen af 2005, 10 dage efter faderens død. Under samtalen med Udlændingeservice havde ansøgeren forklaret, at de vendte tilbage i begyndelsen af 2006, og at familien igen forlod Irak efter tre dage. Under nævnsmødet havde ansøgeren forklaret, at de vendte tilbage i slutningen af 2005 eller begyndelsen af 2006. Herefter fandt nævnet, at der bestod betydelig tvivl om troværdigheden af ansøgerens forklaring, herunder forklaringen om, hvorvidt hun havde været tilbage i Irak efter opholdet i Jordan. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lagde nævnet endvidere vægt på, at ansøgerens forklaring om begivenhederne i Irak forekom konstrueret og usandsynlig. Ifølge ansøgeren skulle familien efter tilbagekomsten i løbet af tre dage have modtaget en række telefoniske og skriftlige trusler, søsteren skulle være blevet bortført, voldtaget og tilbagegivet, og faderen skulle være blevet dræbt og hans forretning nedbrændt under overværelse af ansøgeren. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring om disse begivenheder, herunder hendes personlige tilstedeværelse, var overdramatiseret og konstrueret til lejligheden. Nævnet kunne imidlertid lægge til grund, at ansøgeren og hendes familie er mandæere. Det forekom endvidere sandsynligt - efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for mandæere i Irak – at faderen som eneste tilbageværende af familien i Bagdad kunne være blevet udsat for trusler og overgreb som følge af sit religiøse tilhørsforhold. Nævnet fandt således, at der – uanset tvivlen om troværdigheden – kunne være en sand kerne i ansøgerens forklaring, og at den tvivl, der bestod om, hvad der var sket med faderen, skulle komme hende til gode. På denne baggrund fandtes ansøgeren, der ved en tilbagevenden til Irak ville være i en udsat position som enlig kvinde uden netværk, i tilstrækkelig grad at have sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for en forfølgelse, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Irak/2008/54
