Nævnet stadfæstede i september 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund, herunder at hun er assyrer og kristen. Det fremgik af sagen, at ansøgeren med familie flyttede fra Bagdad til en landsby nær Mosul som følge af trusler mod faderen, blandt andet begrundet i faderens tilknytning til det nye styre i Irak. Forud for ansøgerens udrejse boede hun med familien i landsbyen nær Mosul, og i denne periode modtog familien ikke trusler. Ansøgerens udrejse var således ikke begrundet i trusler eller andre overgreb, men måtte anses for begrundet i ansøgerens ønske om at slutte sig til ægtefællen i Danmark. Ansøgeren havde oplyst, at en fætter, dengang bosiddende i Bagdad, var blevet kidnappet og efterfølgende løsladt mod betaling af løsepenge. Fætteren var herefter flyttet til landsbyen, hvor ansøgerens familie havde bopæl. Ansøgeren havde endvidere oplyst, at hun fra familien havde hørt, at de inden for de sidste par måneder – i lighed med andre kristne – havde modtaget trusler og var blevet opfordret til at forlade Irak. Ifølge ansøgeren planlagde familien nu at udrejse af Irak. Flygtningenævnet bemærkede, at truslerne på grund af faderens arbejde og tilknytning til regimet ikke fortsatte, da familien flyttede til Mosul området, hvor de havde opholdt sig en flerårig periode. Dette forhold kunne derfor ikke nu anses for asylbegrundende, og der havde således ikke ved ansøgerens udrejse foreligget asylbegrundende forhold. Den omstændighed, at ansøgeren er kristen, var efter Flygtningenævnets praksis, som var baseret på de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Irak, ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde asyl. Oplysningerne om, at ansøgerens fætter var blevet kidnappet i Bagdad, og at ansøgerens familie havde modtaget mere generelle trusler og opfordringer til at forlade landet, fandtes heller ikke i tilstrækkelig grad at sandsynliggøre, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse. Det bemærkedes i den forbindelse, at ansøgerens fætter var blevet frigivet og nu opholdt sig i den landsby, hvor også ansøgerens forældre fortsat opholdt sig, og hvor faderen fortsat havde sit arbejde. Flygtningenævnet fandt herefter, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2008/53
