Nævnet stadfæstede i september 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2007. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han havde arbejdet for amerikanerne, og at han som følge heraf havde været udsat for bombesprængninger, kidnapning og havde modtaget trusselsbreve fra en islamistisk gruppe. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad i Irak, og at ansøgeren i en periode havde arbejdet for amerikanerne med aircondition i en uprofileret stilling. Nævnet henviste til, at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler en asylansøger at meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren på en troværdig måde havde redegjort for sine forhold og aktiviteter, idet ansøgerens forklaring fremtrådte som usammenhængende og divergerende, og ansøgeren havde under sagen væsentligt udbygget sin forklaring. Ansøgeren havde således forklaret divergerende med hensyn til, hvor og hvornår de angivne bombe- eller minesprængninger havde fundet sted. Ansøgeren havde desuden ikke sandsynliggjort, at han havde været mål for de sprængninger, han havde forklaret om under nævnsmødet, hverken bomben i familiens forretning eller bomben, der var sprunget, da ansøgeren havde villet sige sit arbejde hos amerikanerne op. Ansøgeren havde endvidere over for Udlændingeservice forklaret, at det efter kidnapningen af ham og hans bror i 2007 var lykkedes ham at flygte fra tilbageholdelsen, da en af kidnapperne havde løsnet ansøgerens bånd, og da der ikke var blevet holdt øje med ham. Ansøgeren havde først under mødet med sin advokat og under nævnsmødet forklaret, at han havde skudt fem vagter i forbindelse med flugten og var flygtet med sin broders lig. Ansøgeren oplyste under nævnsmødet desuden, at to af vagterne var blevet dræbt. Ansøgeren forklarede yderligere først under nævnsmødet, at hans bror forud for kidnapningen havde skudt efter kidnapperne. Flygtningenævnet kunne ikke tillægge det af ansøgeren fremlagte angivelige trusselsbrev betydning. Nævnet fandt på denne baggrund ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring herom til grund og fandt derfor ikke, at ansøgeren ved udrejsen kunne antages at have været forfulgt af en islamistisk gruppe, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden ville være i en reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, fra en islamistisk gruppe eller i risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelt vanskelige forhold i Irak kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Irak/2008/48
