Nævnet stadfæstede i maj 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Ansøgeren var 17 år på tidspunktet for nævnets behandling af sagen. Indrejst i 2007. Ansøgernes fader havde efter det oplyste været stedfortræder for en officer i den tidligere regering, og han var blevet dræbt for fem år siden efter regimets fald. Ansøgernes morbrødre havde efter det oplyste arbejdet som tolke for amerikanerne. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er shia-muslim fra en by, der ligger syd for Bagdad, at ansøgeren har en række slægtninge i Irak, herunder moderen og ni søskende, at ansøgeren ikke havde haft problemer med myndighederne, at hun var blevet viet til sin nuværende ægtefælle i Bagdad i 2006, og at hun udrejste fra Irak til Syrien legitimeret med sit eget ægte pas. Hverken oplysningerne om faderens forhold eller morbrødrenes forhold kunne begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Forholdene lå tilbage i tid, og der var ikke fremsendt trusler eller sket henvendelser på bopælen i den anledning. Ansøgerens tilskadekomst i forbindelse med en granateksplosion måtte antages at være et udslag af de generelt vanskelige forhold i hjemlandet, som heller ikke kunne begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Ansøgeren fremstod således helt uprofileret. Det skulle videre bemærkes, at ansøgeren, der er 17 år, både til det seneste samtalereferat overfor Udlændingeservice og for Flygtningenævnet havde oplyst, at ægteskabet med ægtefællen ikke var indgået under tvang. Der var heller ikke holdepunkt for at antage, at ansøgeren skulle have problemer med sin familie. Det kunne herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk.2. Irak/2008/30
