Nævnet stadfæstede i april 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2006. Ansøgeren er kurder fra det nordlige Irak. Han havde vedrørende sit asylmotiv blandt andet forklaret, at hans fader, der havde arbejdet for Baath-partiet, som følge heraf blev dræbt efter det tidligere styres fald tre måneder forinden ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren på visse punkter havde forklaret noget divergerende og udbyggende under nævnsbehandlingen i forhold til hans forklaringer under samtalen med Udlændingeservice. Til Udlændingeservice havde han således blot forklaret, at hans broder havde oplevet nogle tilråb i byen, hvorimod han under nævnsbehandlingen havde forklaret, at broderen i basaren i hjembyen havde modtaget en konkret trussel om, at han og hans familie ville blive slået ihjel, hvis de ikke rejste. Endvidere havde han forklaret divergerende om, hvornår moderen, broderen og hans to øvrige søskende forlod Irak i forhold til det tidspunkt, hvor ansøgeren selv udrejste til Tyrkiet. Uanset om ansøgerens forklaringer i øvrigt kunne lægges til grund for sagen, lagde Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerens far ikke havde været noget højtprofileret medlem af Baath-partiets sikkerhedstjeneste, og at ansøgeren og hans familie havde kunnet opholde sig i samme hus, hvor faderen blev dræbt, i cirka tre måneder efter drabet, uden at være blevet antastet. Flygtningenævnet fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet som følge af sin faders forhold ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse af de grunde, der er nævnt i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for repressalier, som angivet i udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelt vanskelige forhold i Irak var ikke i sig selv asylbegrundende. Irak/2008/20
