Nævnet stadfæstede i december 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Ansøgeren, som er etnisk kurder, forklarede for nævnet, at han på sin arbejdsplads var blevet kontaktet af to etnisk arabere, som havde presset ham til fire gange på en måned at køre smuglervarer frem og tilbage mellem sin landsby og en nærliggende by. Ansøgeren havde ikke været klar over, at dele af lasten blandt andet indeholdt ulovlige sprængstoffer. De to personer blev taget af politiet, og de havde angivet ansøgeren, som umiddelbart herefter udrejste af Irak. Flygtningenævnet udtalte indledningsvist, at efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han havde smuglet varer, herunder sprængstoffer, som forklaret af ham. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren på en sammenhængende og troværdig måde kunne redegøre for de forklarede aktiviteter. Nævnet bemærkede herved, at ansøgeren i asylregistreringsrapporten om sit asylmotiv udelukkende havde anført, at han var forfulgt som kurder i Irak, og at han senere havde forklaret divergerende om centrale dele af det af ham påberåbte asylmotiv. Ansøgeren havde således i samtalen med Udlændingeservice forklaret, at lastbilen var blevet overleveret til ham af en chauffør, og at han ikke havde set de to personer senere, hvorimod han til den beskikkede advokat og under nævnsmødet forklarede, at han udelukkende havde været i kontakt med de to personer, og at han ikke havde set andre. Ansøgeren havde videre over for Udlændingeservice givet udtryk for, at han havde medvirket frivilligt i smugleriet, hvorimod han først til den beskikkede advokat og under nævnets møde forklarede, at han var blevet truet til at deltage i smugleriet, og at han havde anmeldt dette til politiet, der ikke ville gøre noget ved det. Da ansøgeren efter sin forklaring i øvrigt ikke havde noget udestående med de irakiske myndigheder eller andre, fandtes betingelserne for asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ikke opfyldt. Irak/2008/107
