Nævnet meddelte i december 2008 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001. I november 2002 meddelte Udlændingeservice ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I marts 2004 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse. I juli 2008 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen på grund af sagens karakter. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvis, at ansøgeren var indrejst og havde søgt asyl i Danmark i 2001, og at sagen således skulle afgøres efter reglerne i udlændingeloven, således som den var affattet på tidspunktet for indgivelsen af asylansøgningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er kristen assyrer fra Bagdad, og at ansøgeren ikke havde været medlem af noget politisk parti eller i øvrigt havde været politisk aktiv. Ansøgerens eventuelle konflikt med Saddam Hussein styret kunne ikke begrunde asyl, idet dette styre ikke længere var ved magten. Det lagdes videre til grund, at ansøgerens familie havde boet i et religiøst blandet kvarter i Bagdad, at ansøgerens broder var blevet tilbage i familiens hus sammen med søstrene samt den ene søsters ægtefælle efter ansøgerens udrejse i 2001, at de tilbageværende familiemedlemmer var udrejst til Mosul på grund af den generelt vanskelige situation for kristne i Bagdad, og at ansøgerens familiemedlemmer var de eneste tilbageværende kristne i gaden. Det lagdes videre til grund, at de nævnte familiemedlemmer havde opholdt sig cirka seks måneder i Mosul, da de havde modtaget et trusselsbrev rettet mod ansøgerens broder, at maskerede mænd cirka to uger senere havde bortført broderen fra bopælen, at broderen ikke siden havde givet livstegn fra sig, og at de resterende familiemedlemmer var flygtet til Syrien. Endelig lagdes det til grund, at ansøgerens to søstre var vendt tilbage til udkanten af Mosul tre til fire måneder efter flugten, idet de telefonisk havde fået oplyst, at broderen var i live, at dette dog ikke var blevet bekræftet, og at både broderen og ansøgerens svoger havde arbejdet for amerikanerne, hvilket var blevet holdt skjult for ansøgeren. Ansøgeren oplyste, at søstrene forventede at udrejse indenfor en kortere periode. Selvom det af baggrundsoplysningerne fremgik, at forholdene for kristne i Bagdad forsat var vanskelige, fandt Flygtningenævnet dog forsat ikke, at kristne kunne anses for at være så særligt udsatte, at selve tilhørsforholdet til den kristne gruppe i sig selv sandsynliggjorde, at den pågældende ville være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt imidlertid, at det med oplysningerne om ansøgerens nære familiemedlemmer sammenholdt med baggrundsoplysningerne var sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for forfølgelse som følge af sit religiøse tilhørsforhold. Nævnet havde herved lagt til grund, at det efter baggrundsoplysningerne ikke kunne antages, at myndighederne ville være i stand til at yde ansøgeren den fornødne beskyttelse. Irak/2008/101
