Nævnet stadfæstede i september 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2006. Ansøgeren er etnisk kurder og muslim og fra det nordlige Irak. Det fremgår af ansøgerens forklaring til sagen blandt andet, at han og en ven i forbindelse med et æresdrab på en tredje ven og dennes kæreste, havde været tilbageholdt af politiet, og at han alene var blevet løsladt fordi vennens broder var ansat i sikkerhedstjenesten. Ansøgeren og vennen var endvidere blevet truet af den afdøde vens kærestes fader, der er klanleder. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv. Det fremgik, at ansøgeren i sit hjemland forinden ankomsten her til landet havde lært sin ægtefælle at kende, videre at han efter indrejsen havde indgået religiøst ægteskab med den pågældende. Ansøgeren havde først ansøgt om asyl efter nogen tids ophold og havde da givet urigtige oplysninger om tidspunktet for sin indrejse, ægteskabelige status og manglende tilknytning til landet. Ansøgeren havde således ikke opfyldt den ham i medfør af udlændingelovens § 40 påhvilende oplysningspligt. Ansøgeren havde som asylmotiv alene henvist til, at han frygtede at blive udsat for æresdrab i forbindelse med en vens forhold til en ugift kvinde. Ansøgeren havde ikke for nævnet på overbevisende vis kunnet forklare om hændelsesforløbet, herunder løsladelsen på politistationen, og hvad de angivne trusler gik ud på. Flygtningenævnet fandt det derfor ubetænkeligt at tilsidesætte forklaringen som utroværdig. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2007/48
