Nævnet stadfæstede i februar 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1981. Indrejst i marts 2006. Flygtningenævnet udtalte, at efter en vurdering af ansøgerens forklaring angående medlemskab af Fedayeen Saddam lagde nævnet til grund, at ansøgeren fra midten af 2001 indtil 2003 var medlem af Fedayeen Saddam. Han udførte administrativt arbejde og var ofte fraværende fra opgaverne på grund af sin uddannelse. Hans medlemskab var en følge af, at hver familie ifølge skolens krav skulle stille med en person, der skulle være medlem af Fedayeen Saddam. Ansøgeren havde ikke deltaget i udadrettede aktiviteter eller i konfliktsituationer i forbindelse med sit medlemskab og havde også under nævnsmødet tilkendegivet, at det mere var den generelle situation i hjembyen, hvor sunnier er i mindretal, der fik ham til at udrejse. Nævnet fandt derfor ikke, at ansøgerens helt uprofilerede medlemskab af Fedayeen Saddam under de angivne omstændigheder kunne indebære, at ansøgeren kunne anses for at være i særlig risiko på grund af medlemskabet. Ansøgeren havde som sit primære asylmotiv henvist til, at han blev udsat for chikane og trusler fra personer i Medhi-hæren. Ansøgeren havde herved forklaret bl.a., at han som andre forretningsdrivende blev nødt til at sælge til dem, der kom i hans grønthandel, herunder til italienske soldater, når de indfandt sig i butikken. Også andre forretningsdrivende blev udsat for chikane og trusler af Mehdi-hæren. Nævnet bemærkede, at ansøgeren havde forklaret forskelligt om baggrunden for, at han måtte lukke sin grøntforretning. Ifølge asylregistreringsrapporten lukkede han forretningen den 1. oktober 2005 for ikke at få problemer med den ene eller den anden part. Ifølge asylansøgningsskemaet passerede en bil ham, da han en aften lukkede butikken, og der blev kastet en håndgranat imod butikkens dør, ligesom ansøgeren blev truet. Ifølge samtalereferatet har ansøgeren forklaret, at han ikke så en håndgranat blive kastet mod forretningen, men at det var hans formodning. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han var udsat for, at nogen kastede en lydgranat mod hans forretning, og at han blev truet. Ansøgeren har endvidere som noget nyt for nævnet forklaret, at han fik et par trusselsbreve fra Medhi-hæren i midten af 2005, om at de ville fjerne hans butik, hvis han fortsatte med at sælge til italienerne. Henset til ansøgerens forskellige forklaringer og den sene fremkomst af oplysningen om trusselsbreve fandt nævnet ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om, at hans butik blev udsat for en eksplosion, eller at han modtog trusselsbreve, til grund. Nævnet fandt efter en samlet vurdering alene at kunne lægge til grund, at de omhandlede trusler havde bestået i, at personerne fra Medhi-hæren indfandt sig i butikken, væltede varer og fremsatte verbale trusler mod ansøgeren, der blev pålagt at ophøre med at handle med italienerne. Nævnet lagde til grund, at ansøgeren på grundlag af disse trusler og den generelle meget usikre og urolige situation, hvor sunnier i lokalområdet blev udsat for trusler og chikane fra forskellige shiitiske grupper, omkring oktober 2005 ophørte med at drive virksomhed som grønthandler og ved hjælp af penge fra familien udrejste af Irak. Det forhold, at ansøgeren opholdt sig adskillige dage i henholdsvis Frankrig og Tyskland uden at søge asyl, herunder selv om han i Tyskland havde anledning til det på et asylcenter, anså nævnet for at svække ansøgerens forklaring om aktuel, konkret og individuel efterstræbelse. Efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger om sit asylmotiv fandt nævnet, at ansøgeren ikke kunne anses for konkret og individuelt forfulgt på en måde, som efter udlændingelovens § 7, stk. 1, medfører asyl. Ved vurdering af, om ansøgeren risikerede tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ved en tilbagevenden til hjemlandet, lagde nævnet videre vægt på, at det af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, blandt andet fremgår, at udlændingemyndighederne skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er en underbygget grund til at antage, at den enkelte udlænding i tilfælde af udsendelse vil blive udsat for en reel risiko for at blive underkastet en behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Borgerkrigslignende tilstande skal ikke kunne begrunde beskyttelsesstatus (lovforslag L 152 af 28. februar 2002). På denne baggrund og idet nævnet fandt, at det anførte af UNHCR i notat af 18. december 2006 (UNHCR return advisory and position on international protection needs of Iraqis outside Iraq) må fortolkes under hensyn til de nævnte bemærkninger til udlændingelovens § 7, stk. 2, fandt nævnet ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for asyl efter nævnte bestemmelse. Nævnet fandt på den baggrund endvidere ikke, at det oplyste af UNHCR i revideret notat af 1. januar 2007 (Strategy for the Iraq situation), herunder afsnit IV, kunne medføre en anden vurdering. Det bemærkedes, at det falder udenfor Flygtningenævnets kompetence at give opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Irak/2007/4
