Nævnet stadfæstede i april 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2005. Ansøgeren er etnisk araber, muslim og fra det sydlige Irak. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde angivet, at hun under sit ophold i Irak blev udsat for pres fra sin faders onkels side for at få hende til at gifte sig med hans søn. Ansøgeren frygtede, hvad der ville ske hende fra denne faders onkels side, hvis hun vendte tilbage til Irak. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgerens forklaring og forklaringen fra broderen, hvis sag blev behandlet sammen med ansøgerens, var divergerende på en række væsentlige punkter om, hvad der skulle være sket fra faderens onkels side, og hvor ansøgeren og broderen havde opholdt sig i perioden frem til udrejsen. Uanset om det i øvrigt lagdes til grund, at ansøgeren havde været udsat for et pres med henblik på giftermål, bemærkede nævnet, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring havde kunnet tage ophold hos andre familiemedlemmer, herunder familiemedlemmer, der indtog en sådan position, at de måtte antages at kunne yde hende beskyttelse mod faderens onkel. Herefter, og da de generelt vanskeligt forhold i Irak ikke i sig selv kunne begrunde asyl, fandtes ansøgeren ikke at have sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden ville være i risiko for en asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2./Irak/2007/29
