Nævnet stadfæstede i marts 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1976. Indrejst i august 1998. I april 1999 meddelte Udlændingeservice ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Afgørelsen blev i august 1999 stadfæstet af Flygtningenævnet. I december 2005 besluttede Flygtningenævnet at genoptage og hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingeservice, idet vurderingen af ansøgerens risiko for forfølgelse ved den tidligere behandling af sagen alene var foretaget i forhold til den daværende sikkerhedszone i Irak som internt flugtalternativ. I april 2006 meddelte Udlændingeservice på ny ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren er fra Nord-Irak og er etnisk kurder og sunni-muslim. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til frygt for dels medlemmer af PUK, dels medlemmer af en anden klan. Ansøgeren havde herved henvist til, at hans familie var kendt som værende politisk aktiv, særligt inden for KDP, ligesom en række af hans familiemedlemmer var blevet slået ihjel af PUK. Ansøgeren havde herved særligt henvist til drabet på hans fætter, som fandt sted i 1997. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde været menigt medlem af KDP, og at han havde arbejdet som livvagt for sin fætter, som var formand for en af afdelingerne i Sulaimania, og som i 1997 blev slået ihjel af PUK. Nævnet lagde desuden til grund, at ansøgeren ikke i øvrigt havde været politisk aktiv inden for partiet. Flygtningenævnet bemærkede, at der ikke siden det mundtlige nævnsmøde i september 2006, hvor sagen blev udsat, var fremkommet nye og aktuelle oplysninger, der konkret vedrørte ansøgerens forhold. Det bemærkedes herved, at det af den beskikkede advokat fremsendte materiale fortrinsvis bestod af avisartikler, der vedrørte begivenheder, der havde fundet sted omkring 1997, herunder oplysninger vedrørende ansøgerens fætters død og begravelse samt om den generelle politiske situation i det nordlige Irak og konflikten mellem KDP og PUK. Flygtningenævnet bemærkede desuden, at ansøgeren under begge behandlinger af asylsagen ikke havde været i stand til nærmere at konkretisere sin frygt for PUK, herunder hvorfor han, der ikke havde været profileret medlem af KDP, skulle være i risiko for overgreb fra PUK’s side. Ansøgeren havde således for eksempel til Udlændingeservice under samtalen i april 2006 oplyst, at han ikke kunne angive en konkret person, der efterstræbte ham. Flygtningenævnet fandt herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak var i risiko for at blive udsat for en forfølgelse, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Flygtningenævnet havde herved lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste ikke selv havde været profileret, hverken som højtstående medlem af KDP eller noget andet parti eller på anden vis, ligesom ansøgeren ikke personligt havde haft konflikter med PUK i Irak. Det fremsendte materiale understøttede ikke ansøgerens forklaring om, at han personligt skulle være i fare for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet bemærkede desuden, at de drab på familiemedlemmer, som ansøgeren havde oplyst om, lå langt tilbage i tid. Flygtningenævnet havde desuden tillagt det en vis betydning, at ansøgeren i forbindelse med nævnets første behandling af asylsagen som asylmotiv fortrinsvis henviste til, at han frygtede KDP, idet han var mistænkt for drabet på sin fætter. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at det fremgik af det foreliggende baggrundsmateriale vedrørende forholdene i det nordlige Irak, at KDP og PUK indgik en fredsaftale i 1997/1998, og at den sikkerhedsmæssige situation i området er stabiliseret, jf. herved senest UNHCR Return Advisory and Position on International Protection Needs of Iraqis outside Iraq, pkt. C.7, fra december 2006. Den omstændighed, at ansøgeren ikke længere måtte have familiemæssigt netværk i Irak, kunne ikke i sig selv begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. De generelt vanskelige forhold i Irak kunne ikke føre til et andet resultat. Irak/2007/23
