Nævnet stadfæstede i marts 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født 1969, samt tre børn. Indrejst i november 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til en konflikt med en nabo, til frygten for sine brødre og til hensynet til familiens mindreårige børn. Nævnet fandt, at konflikten med naboen havde privatretlig karakter. Konflikten opstod, da ansøgeren for at beskytte sin bror under Baath medlemmers ransagning af hjemmet i Basra opgav nabosønnens navn, idet ansøgeren havde set ham på et gerningssted. Ansøgeren forklarede, at sønnen efterfølgende blev pågrebet og nu måtte anses for at være blevet dræbt. Nævnet lagde vægt på, at ansøgerens far forsøgte at bilægge striden mellem ansøgerens og naboens familier ved at rette henvendelse til begge familiers klaner, og at nabofamiliens klan var indstillet på at finde en fredelig løsning, som nabofamilien imidlertid ikke kunne tilslutte sig. Nabofamilien boede ikke længere på stedet, ligesom ansøgerens familie også var flyttet. Der var ikke i forbindelse med episoden nogen voldelige overgreb imod ansøgerens familie i den anledning. Nævnet fandt derfor sammenfattende, at episoden ikke kunne antages at have en sådan karakter eller betydning i dag, at ansøgeren kunne anses for ved en tilbagevenden til Irak at være i en aktuel risiko for efterstræbelse. Videre bemærkedes, at ansøgeren havde mulighed for at tage ophold andre steder i Irak end i hjemområdet ved Basra. Om ansøgerens frygt for hendes brødre, forklarede ansøgeren, at brødrene var narkomaner og voldelige, også i forhold til ansøgerens far, og at hun frygtede overgreb, idet de var ude efter penge. Nævnet fandt, at også denne konflikt var af privatretlig karakter og ikke kunne anses for at indebære en situation, hvor ansøgeren var i risiko for efterstræbelse ved en tilbagevenden. Det bemærkedes herved, at ansøgeren ligesom ansøgerens ægtefælle havde anden nær familie i Irak. For så vidt angik hensynet til ansøgerens mindreårige børn og det forhold at børnene nu havde haft længerevarende ophold i Danmark og ikke kunne skrive arabisk, fandt nævnet ikke, at der var tale om omstændigheder, der kunne medføre asyl. Nævnet fandt herved ikke, at de vanskelige, men generelle forhold i Irak kunne medføre asyl og lagde vægt på, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv eller i øvrigt indtaget en profileret position. Hun havde ikke i Irak haft konflikt med de irakiske myndigheder eller bestemte grupperinger. Hun udrejste legalt med visum til Danmark medio 2000 og blev familiesammenført med sin herværende ægtefælle i Danmark i november 2000. Hun søgte asyl i november 2003, da hun sammen med ægtefællen og børnene kom tilbage til Danmark, idet hendes opholdstilladelse som familiesammenført var blevet inddraget som følge af inddragelsen af ægtefællens opholdstilladelse. Ansøgeren havde i nævnsmødet bekræftet, at hun ikke havde haft nogen forbindelse med de omstændigheder, som hendes ægtefælle havde henvist til som baggrund for hans asylsag. Efter en samlet vurdering fandt nævnet derfor, at det ikke kunne antages at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller nedværdigende eller umenneskelig behandling eller straf efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende udrejseforholdende bemærkedes, at ansøgeren og ægtefællen indgik ægteskab i 1992. Som anført blev hun familiesammenført med ægtefællen i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 og 3. Hun fik efter indrejsen yderligere et fællesbarn med ægtefællen. Ansøgerens ægtefælle blev ved Flygtningenævnets afgørelse af 4. september 2002 anset for isoleret set omfattet af den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 2, men således at Holland blev anset for ægtefællens første asylland efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Dette blev fastholdt ved nævnets afslag på genoptagelse af ægtefællens asylsag i august 2005. Under hensyn til familiens enhed fandtes ansøgeren herefter ikke tvangsmæssigt at kunne sendes til Irak, medmindre ansøgerens ægtefælle frivilligt ønskede at indrejse i Irak. Med denne ændring stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2006/8
