Nævnet stadfæstede i august 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født 1968. Indrejst i marts 1999. I januar 2000 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse fra oktober 1999, hvorved Udlændingeservice meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Under den tidligere behandling af sagen var ansøgerens risiko for forfølgelse alene foretaget i forhold til den daværende sikkerhedszone i Irak som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvis, at ansøgerens forklaring fremstod usammenhængende og upræcis. Ansøgeren havde aldrig været medlem af politiske partier eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet fandt ikke, at de af ansøgeren påberåbte problemer med det tidligere styre på nuværende tidspunkt kunne tillægges asylretlig betydning. Flygtningenævnet fandt heller ikke grundlag for at antage, at ansøgeren skulle stå i et asylbegrundende modsætningsforhold til de nuværende myndigheder. Uanset det oplyste om, at nogle af ansøgerens familiemedlemmer havde været genstand for drab begået forud for ansøgerens udrejse i 1999, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han selv var efterstræbt af grupperinger i Irak på en sådan måde, at han kunne anses for omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kunne således ikke lægge afgørende vægt på, at ansøgeren i nævnet havde forklaret, at han fra anden side havde fået oplyst, at der spurgtes efter ham i Irak. Flygtningenævnet fandt ikke, at de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Irak, herunder UNHCR´s rapporter fra oktober 2005 med titlerne ”Background Information on the Situation of Non-Muslims Religious Minorities in Iraq” og ”Guidelines Relating to the Eligibility of Iraqi Asylum-Seekers” samt Human Right Watch ”Country Report 2006” og U.S. Department of State ”Country Report on Human Pratices 2005”, gav grundlag for at anse forholdene for kristne i Irak som så forværrede, at de generelt kunne anses for forfulgte. Det forhold, at ansøgeren indenfor kirken fungerede som ”observatør” to trin under en egentlig præst, indebar ikke, at ansøgeren kunne anses for at være profileret på en sådan måde, at han ville være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 1 eller stk. 2. Irak/2006/13
