indo201624

Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Indonesien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk javaneser og muslim af trosretning fra […], Indonesien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Indonesien frygter forfølgelse fra sin familie fordi hun giftede sin med en dansker og ikke den fætter, som familien ønskede. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hendes far lovede hende bort til ansøgerens ældre fætter, [M], allerede da hun var barn. Ansøgerens frygter endvidere familien og herunder [M] faders reaktion på, at hun er blevet skilt fra sin danske ægtefælle. Endvidere frygter hun at blive udsat for diskrimination i Indonesien, fordi hun har giftet sig med en kristen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgeren har forklaret, at hun som barn blev lovet væk til en ældre fætter, og at hendes forældre har fastholdt, at ansøgeren skal gifte sig med denne fætter. Ansøgeren har imidlertid forklaret, at hun i 1998 med forældrenes accept giftede sig med forældrenes mandlige nabo. Nævnet finder ikke, at ansøgeren troværdigt har kunnet redegøre for, hvorledes dette harmonerer med ansøgerens forklaring om truslen om, at ansøgeren skulle tvangsgiftes med fætteren. Det fremgår af ansøgerens forklaring overfor til Udlændingestyrelsen, at ansøgerens første ægtefælle døde kort tid efter at ægteskabet var indgået, og at ansøgeren herefter boede og arbejde i hjemlandet. Ansøgeren har således under asylsamtalen blandt andet forklaret, at hun i 2013 og 2014 havde arbejde som barnepige, og at arbejdsgiveren boede tæt på ansøgerens fader, hvorfor ansøgeren boede hos sin fader. Ansøgeren har videre forklaret, at hun i 2014 via internettet traf en dansk mand, og at de indgik ægteskab i ansøgerens hjemby [i starten af 2015] under deltagelse af ansøgerens familie, herunder den farbror, som ansøgeren har forklaret at nære den største frygt for. Nævnet finder, at dette står i modstrid til ansøgerens forklaring om, at forældrene krævede, at ansøgeren giftede sig med fætteren og i modstrid med ansøgerens forklaring om den frygt, som hun nu angiveligt nærer for sin familie. Ansøgeren har overfor advokaten forklaret, at hun i lange perioder har boet og arbejdet i Hong Kong, og at dette er årsagen til, at hun har undgået at blive tvangsgift med den ældre fætter. Nævnet finder, at ansøgeren herved har forklaret udbyggende om et meget væsentligt forhold, og at ansøgeren ikke under nævnsmødet har kunnet redegøre for, hvorfor hun ikke er fremkommet med denne oplysning under samtalerne med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge til grund, at ansøgeren i hjemlandet risikerer at blive tvunget til at indgå ægteskab med fætteren, eller at ansøgeren på grund af ægteskabet med eller skilsmissen fra den danske mand, vil risikere forfølgelse fra familiens side. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at hun i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. indo/2016/24/STA