Nævnet stadfæstede i marts 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indien, født i 1979. Indrejst i marts 2006. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at han var eftersøgt af de indiske myndigheder og medlemmer af partiet CPM (Communist Party of India-marxist) på urigtigt grundlag, fordi han i selvforsvar havde stukket et medlem af partiet CPM med en kniv i 2003. Ansøgeren havde videre henvist til de generelle forhold for muslimer i hjemlandet. Flygtningenævnet kunne lægge til grund, at ansøgeren var muslim og medlem af Congress Party. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han var eftersøgt af de indiske myndigheder, fordi han under et sammenstød mellem medlemmer af Congress Party og CPM i 2003 havde stukket et medlem af CPM. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren fra december 2004 til marts 2006 havde opholdt sig i Tyskland og Italien uden at søge om asyl. Flygtningenævnet lagde videre vægt på, at ansøgeren måtte antages at være udrejst på eget ægte pas med visum til Tyskland gældende fra perioden december 2004 til januar 2005. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at en påkørsel af ansøgerens fader i 2005 var forårsaget af medlemmer af partiet CPM eller i øvrigt vedrørte ansøgerens forhold. Uanset om Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde stukket et medlem af CPM med en kniv, fandt Flygtningenævnet, at dette måtte anses for et muligt kriminelt forhold, som hørte under de indiske myndigheders kompetence. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ikke kunne få en retfærdig rettergang i Indien. De generelle forhold for muslimer i Indien kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt endelig ikke, at ansøgerens medlemskab af Congress Party, der er et legalt parti, og det påberåbte fjendskab med CPM, som ansøgeren ikke havde kunnet oplyse nærmere om, kunne begrunde et andet resultat. Flygtningenævnet fandt herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved sin udrejse var asylbegrundende forfulgt, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for en sådan forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Det kunne endvidere ikke antages, at ansøgeren ville være i en konkret risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Indien/2007/1
