Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn fra angiveligt Kuwait. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne har oplyst, at de er bidoons (statsløse) fra Kuwait, tilhører al-Shreifi klanen og er shia-muslimer. Den kvindelige ansøger har oplyst, at hun er fra [byen] i Kuwait, mens den mandlige ansøger har oplyst, at han er fra [byen] i Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at myndighederne vil torturere ham og hans børn, fordi han har deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at han [primo 2014] deltog i en demonstration i [en by], og at han i den forbindelse blev anholdt og tilbageholdt af myndighederne i 25-30 dage. Ansøgeren har forklaret, at han blev tortureret under tilbageholdelsen, og at myndighederne forlangte, at han skulle oplyse navne på andre demonstranter, men at han kun oplyste sit eget navn. Ansøgeren har videre forklaret, at han frem til [medio 2014] blev anholdt af myndighederne med 15-20 dages mellemrum, og at han hver gang var fængslet i 5-7 dage. Ansøgeren har desuden oplyst, at han underskrev et dokument i forbindelse med sin løsladelse [medio 2014]. Efter løsladelsen tog ansøgeren ophold i ørkenen. Ansøgeren har forklaret, at familiens bopæl blev opsøgt to gange i løbet af de efterfølgende to måneder. Under den første opsøgning ransagede myndighederne bopælen, mens ansøgerens ægtefælle blev anholdt under den anden opsøgning. Ansøgeren har oplyst, at ægtefællen blev tilbageholdt, og at hun blev voldtaget under tilbageholdelsen. Efter ægtefællens løsladelse tog hun og børnene ophold i ørkenen sammen med ansøgeren, indtil familien udrejste af Kuwait [ultimo 2015]. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at myndighederne vil fængsle hende eller hendes ægtefælle, fordi ægtefællen er eftersøgt. Ansøgeren har også henvist til, at hun frygter konsekvenserne ved, at familien er udrejst illegalt af Kuwait. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger oplyst, at hendes ægtefælle blev anholdt under en demonstration for bidooneres rettigheder i 2014, og at han blev tilbageholdt i 25-30 dage. Cirka én måned herefter blev ægtefællen anholdt igen, og han blev denne gang fængslet i 7-8 dage. Ansøgeren har oplyst, at ægtefællen samlet set blev anholdt 4-6 gange, og at samtlige anholdelser fandt sted på familiens bopæl. Ansøgeren har også oplyst, at ægtefællen i forbindelse med den seneste anholdelse blev løsladt, fordi han skrev under på, at han ville samarbejde med myndighederne. Ansøgeren har forklaret, at ægtefællen derefter tog ophold i ørkenen, og at myndighederne i løbet af denne periode opsøgte familiens bopæl to gange, fordi de ledte efter ham. Ansøgeren har samtidig forklaret, at hun blev anholdt og tilbageholdt under anden opsøgning, og at hun under tilbageholdelsen, blev afhørt, udsat for voldtægt og fik klippet noget af sit hår af. Efter løsladelsen tog ansøgeren og hendes børn ophold i ørkenen sammen med ægtefællen. Familien opholdt sig i ørkenen frem til udrejsen [ultimo 2015]. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre såvel sin identitet som det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres identitet eller asylmotiv. Flygtningenævnet har herved også inddraget den omstændighed, at ansøgerne ifølge det oplyste er analfabeter. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold som Udlændingestyrelsen i deres afgørelser af [medio 2017]. Hertil kommer, at ansøgerne under nævnsmødet har forklaret afglidende, usammenhængende og divergerende, herunder indbyrdes divergerende på centrale punkter. Den mandlige ansøger har således forklaret usammenhængende og afglidende om blandt andet, hvad hans arbejde om natten med fårene bestod i, og hvem fårene tilhørte. Han har videre forklaret usammenhængende og divergerende om, hvor han opholdt sig under anholdelserne i hjemmet. Han har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [medio 2016] forklaret, at myndighederne plejede at komme, mens han lå og sov, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han var hos fårene om natten. Foreholdt denne divergens har han for nævnet forklaret, at han gik ind i soveværelset, og lod som om han sov, når han hørte myndighedernes biler. Ansøgerne har videre forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt den mandlige ansøger var i kontakt med sine venner efter den første tilbageholdelse. Den mandlige ansøger har således forklaret, at han ikke var i kontakt med sine venner efterfølgende, fordi hans far forbød det, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at den mandlige ansøger mødtes med sine venner om aftenen og natten, hvor de sad uden for huset og hyggede, mens den mandlige ansøger passede på fårene. Hverken den sproganalyse, der er foretaget af den kvindelige ansøger, eller de fremlagte medlemskort fra Kuwaiti Bedoons Movement kan føre til en anden vurdering. Sammenfattende – og efter ansøgernes fremtræden for nævnet – finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort hverken deres identitet, eller at den mandlige ansøger har en konflikt i Kuwait. Herefter og idet ansøgerne ikke har oplyst om konflikter i andre lande, har ansøgerne ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem2019/7/SMLA
