Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim angiveligt fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter at blive slået ihjel af officeren [M], som har udsat hende for et seksuelt overgreb. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun frygter at blive slået ihjel af sin familie eller sin families klan, idet deres ære er krænket, fordi hun blev udsat for et seksuelt overgreb af officeren. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at flere huse i hendes område blev ransaget på grund af, at der blev uddelt løbesedler vedrørende afholdelse af demonstrationer for at sikre rettighederne for bidoons. Politiet kom på denne baggrund flere gange til ansøgerens families hjem og ransagede det for at lede efter løbesedler. Den første gang politiet henvendte sig i ansøgerens hjem var i begyndelsen eller [foråret 2017]. Officeren [M] var med til ransagningerne, hvor han allerede den første gang kiggede på ansøgeren. Den anden ransagning fandt sted efter omtrent to uger. Den tredje gang politiet henvendte sig hos ansøgeren var hun alene hjemme. Officeren forsøgte at fjerne ansøgerens tørklæde, og han gav hende en adresse, som han ville have hende til at tage hen til. Ansøgeren reagerede på det ved at skubbe ham væk og smække døren i. Omkring en uge senere vendte officeren tilbage til hjemmet med tre- fire betjente, og denne gang var ansøgerens bror og far i hjemmet. Ansøgerens familie kendte til officerens tilnærmelser ved den seneste henvendelse, og derfor gav ansøgerens storebror sig til at skælde officeren ud og slå ham. Der udfoldede sig et slagsmål, som ansøgerens far også blandede sig i, og derefter blev både ansøgerens far og storebror anholdt og ført væk af betjentene. Herefter gik der op til fem dage, hvor ansøgeren og hendes mor opholdt sig alene i hjemmet, indtil officeren omkring midnat henvendte sig på deres bopæl igen. Officeren truede sig adgang til hjemmet, og han truede derefter ansøgeren til at klæde sig af. Officeren tilkaldte herefter en mand, som kom og holdt opsyn med ansøgerens mor, mens officeren forgreb sig på ansøgeren i et andet værelse. Ansøgeren mistede bevidstheden, og da officeren forlod hjemmet fortalte han ansøgerens mor, at overgrebet var blevet filmet, og at videoen ville blive offentliggjort, hvis ikke de holdt episoden hemmelig. Kort efter ansøgeren kom til bevidsthed, tog ansøgeren og hendes mor hjem til deres fars ven og tidligere arbejdsgiver, [A]. Her opholdt de sig i en uge, inden de udrejste af Kuwait med [A], som fulgtes med ansøgeren hele vejen til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin baggrund og sit asylmotiv til grund. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det asylansøgere at meddele de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er til stede, herunder oplysninger om identitet og nationalitet. Ansøgerens forklaring er vurderet i lyset af, at hun angiveligt er analfabet. Flygtningenævnet har herefter lagt vægt på, at ansøgeren og asylansøgeren [Z] ifølge deres forklaringer kommer fra den samme del (blok) af byen Sulabiya i Kuwait, at de begge er kommet til Danmark med kort mellemrum, at de efter at være kommet til Danmark er blevet gift med to herboende irakiske brødre, der angiveligt driver virksomhed fra samme adresse, og at deres asylmotiver og udrejseomstændigheder har påfaldende ligheder på centrale punkter. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at både ansøgeren og [Z] under møderne i Flygtningenævnet har benægtet kendskab til den anden ansøger, uanset at ansøgeren under behandlingen i Udlændingestyrelsen har oplyst at kende til [Z]. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren har et bemærkelsesværdigt begrænset kendskab til Kuwait og den by, hun angiver at have boet i. Flygtningenævnet er i den forbindelse opmærksom på den indhentede sprogtest af ansøgeren. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren har svaret afglidende og undvigende på spørgsmålene under mødet i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait, og om hendes asylmotiv som værende konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/21/SMLA
