Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to medfølgende børn, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og shia muslimer. Ansøgerene har oplyst, at de er fra Farwaniya, Sulaibiya, Kuwait. Den mandlige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har deltaget i en demonstration for bidooners rettigheder. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter at blive fængslet, fordi han har deltaget i en demonstration for bidooners rettigheder. Han har derudover henvist til, at han frygter at blive fængslet og udsat for fysiske overgreb, fordi han er udrejst illegalt af Kuwait. Han har endvidere henvist til de generelle forhold for uregistrerede bidooner i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han deltog i en fredelig demonstration for bidooners rettigheder [i vinteren] 2014. Demonstrationen startede ved moskeen, Abu Muslim al-Khulani, i blok 6. Efter de havde gået omkring 400 meter begyndte civilklædte myndighedspersoner at arrestere demonstranterne. Ansøgeren blev anholdt, fik bind for øjnene og blev kørt til politistationen, hvor han var tilbageholdt i to dage. Ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb under tilbageholdelsen. Han blev syg under tilbageholdelsen, og han fik derfor at vide, at han kunne blive løsladt mod kaution. Det var en betingelse for løsladelsen, at han meldte sig på politistationen igen 30 dage senere. En af ansøgerens venner, [AA], betalte kautionen, og ansøgeren blev løsladt. Tre eller fire dage efter ansøgerens løsladelse flyttede han og hans hustru, [L], til Kabd, hvor de levede i skjul. En måned efter ansøgerens løsladelse opsøgte politiet hans forældre, hvor de spurgte efter ham. [I vinteren] 2015 udrejste han af Kuwait sammen med sin ægtefælle og deres tre mindreårige børn. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun som statsløs bidoon, frygter, at hendes ægtefælle vil blive fængslet igen, fordi han har deltaget i en demonstration. Hun frygter derudover de kuwaitiske myndigheder, fordi hun er udrejst illegalt af Kuwait. Hun frygter endvidere de generelle forhold for uregistrerede bidoonere i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er født og opvokset i Sulaibiya, og at hun er uregistreret bidoon. På et ukendt tidspunkt deltog hendes ægtefælle i en demonstration for bidooners rettigheder. Hendes ægtefælle blev anholdt i forbindelse med demonstrationen og tilbageholdt i to dage. Et par dage efter hendes ægtefælle blev løsladt, flyttede de til Kabd, hvor de boede, indtil de udrejste af Kuwait [i vinteren]2015. Ansøgeren og dennes ægtefælles ansøgninger om opholdstilladelse er behandlet sammen, idet den kvindelige ansøgers asylmotiv er afledt af den mandlige asylansøgers asylmotiv, og Flygtningenævnets begrundelse er både for den mandlige og den kvindelig ansøger den samme. Ansøgernes identitet: Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres identitet. Flygtningenævnet lægger bl.a. vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvor han solgte grønsager fra. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at han stod ved hovedvejen ved blok 5, og at blok nummer 4 lå ved siden af. Foreholdt, at han til asylsamtalen [i foråret] 2017 forklarede, at han havde en bod lige overfor blok 6 og 7, forklarede ansøgeren nu, at han ikke solgte fra et fast sted. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om hospitalsbesøg mv. Den mandlige ansøger forklarede til sin asylsamtale [i foråret] 2017, at det var dyrt for ansøgerne at komme på hospitalet, idet det kostede to dinarer for en konsultation, men at der heldigvis ikke havde været behov for det, og at det var korrekt, at hverken han eller den kvindelige ansøger havde været behandlet på hospitalet. Den kvindelige ansøger forklarede derimod til sin asylsamtale [i foråret] 2017, at ansøgernes tre børn er født ved kejsersnit på et privathospital, som hun ikke huskede, hvad hed. Den kvindelige ansøger forklarede videre, at hun ikke vidste, hvor meget fødslerne kostede, idet ansvaret for den slags ligger hos kvindernes ægtefæller i Kuwait, men det kostede måske 500 dinarer pr. barn. Foreholdt den kvindelige ansøgers forklaring forklarede den mandlige ansøger, at de skulle betale mellem 30 og 50 dinarer for hvert kejsersnit, og at han måske bare har oplyst den kvindelige ansøger om et tilfældigt tal og muligvis har overdrevet beløbet, da hun spurgte om det. Endvidere lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om, hvem der angiveligt var registreret som ejer af den mandlige ansøgers bil. Den mandlige ansøger har forklaret til sin asylsamtale, at bilen var registreret hos ansøgerens ven [MA], som er kuwaitisk statsborger og gift med bl.a. en kvinde, der boede i Sulaibiya i samme blok som ansøgeren. Den kvindelige ansøger forklarede til sin asylsamtale, at bilen var registreret hos en kuwaitisk ven til den mandlige ansøger, som hun ikke kendte navnet på. Anmodet om at beskrive den kuwaitiske ven forklarede den kvindelige ansøger, at vennen er tyk og kaldes [AA], og at den mandlige ansøger arbejdede for ham, hvilket den kvindelige ansøger straks korrigerede til, at den mandlige ansøger ikke arbejdede for [AA]. Det bemærkes, at den mandlige ansøger både til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 og asylsamtalen forklarede, at [AA] var hans arbejdsgiver. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om det hus, de boede i, da de boede på en dyregård i Kabd. Den mandlige ansøger forklarede til sin asylsamtale, at de boede i et hus, hvor der var en stue, soveværelse, køkken og badeværelse. Den kvindelige ansøger forklarede derimod til sin asylsamtale, at ansøgerne boede i et 1-værelseshus med køkken, bad og toilet. Flygtningenævnet lægger derudover vægt på, at det fremstår helt utroværdigt, at ansøgerne skulle være i stand til, at skaffe omkring 5.000 dollars til betaling af rejsen fra Tyrkiet til Danmark henset til det forklarede om ansøgernes boligforhold, og at den mandlige ansøger har forklaret, at han forsørgede familien, efter hans far stoppede med at arbejde, at han tjente 10-20 dinarer om dagen, mens at det mest almindelige var, at han tjente 10 dinarer om dagen, at han brugte 200 dinarer om måneden på husleje inklusive strøm og vand, samt at han brugte 100-200 dinarer om måneden på indkøb af mad til familien. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han tjente højst 10 dinarer om dagen. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren har forklaret, at de for at finansiere rejsen også solgte den kvindelige ansøgers bryllupsguld, men finder ikke, at dette kan føre til en anden vurdering. Det bemærkes i øvrigt, at ansøgerne til deres asylsamtaler har forklaret divergerende om, hvem af ansøgerne der stod for salget af guldet, og at den mandlige ansøger for nævnet har forklaret, at det ikke er rigtigt, at ansøgerne solgte guld, samt at han kun forklarede herom, fordi han var blevet forvirret. Flygtningenævnet lægger yderligere vægt på, at den kvindelige ansøgers kendskab til Kuwait fremstår særdeles mangelfuldt, ligesom den kvindelige ansøger til sin asylsamtale ikke var i stand til at forklare sikkert om, hvorvidt ansøgerne er registreret som bidoonere. Til asylsamtalen forklarede hun først, at hele familien, herunder den mandlige ansøger og børnene, er registreret som bidoonere i Kuwait. Forespurgt, hvorfor de så ikke har gået i skole og har skullet betale for fødsler, forklarede den kvindelige ansøger, at hun ikke var sikker på, om de var registrerede. Nævnet finder, at det henset til betydningen af en registrering må forventes, at en bidooner fra Kuwait vil kunne forklare sikkert om, hvorvidt vedkommende er registreret. Desuden lægger Flygtningenævnet vægt på, at det er særdeles bemærkelsesværdigt, at begge ansøgere til asylsamtalen, da de blev spurgte til, om de havde en mobiltelefon, begge forklarede, at de kort forinden havde mistet telefonerne. Den mandlige ansøger forklarede således til sin asylsamtale, at han havde en mobiltelefon, men at han for fire dage siden havde glemt den i et tog og mistet den, ligesom han forklarede, at han ikke kendte telefonnummeret til telefonen. Den kvindelige ansøger forklarede, at hendes telefon, som hun ikke kunne beskrive nærmere, blev stjålet fra vaskeriet i asylcentret for ”5, nej 7, eller måske snarere 14 dage siden”, og at hun ikke huskede telefonnummeret. Kort efter forklarede hun, at hun mistede telefonen fra sin taske, da familien kørte i tog for nogle dage siden. Derefter forklarede hun, at hun og familien kun har haft denne ene telefon her i landet. Flygtningenævnet lægger endelig vægt på, at den kvindelige ansøger i Grækenland er registreret som irakisk statsborger med navnet [L]. Flygtningenævnet er opmærksom på, at den kvindelige ansøger til sin asylsamtale forklarede, at hun oplyste, at hun hed [L], var født [i sommeren] 1979 og fra Irak, fordi hun havde hørt, at bidooner ikke måtte rejse videre fra Grækenland. Nævnet finder imidlertid ikke, at det kan føre til en anden vurdering af ansøgernes identitet. Den foretagne sproganalyse, der konkluderer, at ansøgernes dialekter er i overensstemmelse med den dialekt, der tales i et område omkring Den Persiske Golf, kan ikke føre til et andet resultat. Den omstændighed, at ansøgerne har dokumenter, herunder fødselsattester, der angiveligt er udstedt af de kuwaitiske myndigheder, kan i lyset af de øvrige oplysninger i sagen og baggrundsoplysningerne om tilgængeligheden af falske dokumenter heller ikke føre til en anden vurdering, og Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at udsætte sagen på, at der foretages en ægthedsvurdering af dokumenterne. Det bemærkes i øvrigt, at ansøgerne har forklaret, at de pas, som ansøgerne benyttede ved udrejsen, var falske pas. Ansøgernes asylmotiv: Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort det påberåbte asylmotiv, idet nævnet finder, at den mandlige ansøgers forklaring herom fremstår konstrueret. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvor han hørte om, at der skulle være en demonstration. Den mandlige ansøger forklarede til sin asylsamtale, at han dagen før demonstrationen arbejdede ved sin bod, da han fik at vide af sine bekendte [K] og [M], at der skulle være demonstration dagen efter. For nævnet har ansøgeren forklaret, at det i var [K’s] forsamlingsstue (divania), at han hørte om demonstrationen første gang. Foreholdt divergensen forklarede ansøgeren, at han første gang hørt om demonstrationen i [K’s] forsamlingsstue og derefter ved sin bod. Videre lægger Flygtningenævnet vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om hans kendskab til myndighedernes bestræbelser på at finde ham. Den mandlige ansøger forklarede således til oplysnings- og motivsamtalen, at han formodede, at han var eftersøgt, fordi han ikke mødte op på politistationen 30 dage efter løsladelsen. Til asylsamtalen forklarede den mandlige ansøger, at politiet opsøgte hans forældre og spurgte, efter ham, da der var gået 30 dage fra løsladelsen. Endvidere lægger Flygtningenævnet vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret udbyggende om de skader han pådrog sig ved den vold, som han har forklaret han blev udsat for, da han angiveligt blev tilbageholdt af myndighederne i to dage. I asylansøgningsskemaet oplyste han, at han mistede en tand. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede han, at han fik knækket to tænder, og til asylsamtalen forklarede han, at hans tænder blev slået i stykker. Flygtningenævnet lægger endelig vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om den demonstration, som han angiveligt deltog i er helt overordnet, uden detaljer og ikke fremstår selvoplevet. På denne baggrund og under hensyn til ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de er bidoonere fra Kuwait, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort deres asylmotiv. Det bemærkes videre, at ansøgerne ikke har oplyst om konflikter i andre lande. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har ikke fundet anledning til at foretage en asylretlig vurdering af ansøgeren i forhold til andre lande (herunder Irak), da ansøgerne selv har oplyst at komme fra Kuwait, og da en sådan asylretlig vurdering heller ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser, dog ikke afgørelsen vedrørende ansøgernes voksne søn, [M’s] sag [personid] idet dennes sag behandles særskilt.” hjem/2019/19/TBP
