Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire medfølgende børn, angiveligt bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere, shiamuslimer og angiveligt fra al-Jahra, Sulaybiyah, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har dog deltaget i en politisk demonstration [i sommeren] 2014. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at den mandlige ansøger vil blive fængslet eller henrettet, fordi han i 2014 deltog i en demonstration. Ansøgerne har som asylmotiv endvidere henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Til støtte for asylmotivet vedrørende den mandlige ansøgers deltagelse i demonstrationen, har ansøgerne oplyst, at den mandlige ansøger [i sommeren] 2014 deltog i en demonstration for bidooneres rettigheder. Den efterfølgende dag blev den mandlige ansøger anholdt og tilbageholdt i fire måneder og ti dage. I denne periode blev han udsat for voldelige overgreb. Til støtte for asylmotivet vedrørende bidooneres rettigheder i Kuwait, har ansøgerne oplyst, at de som bidoonere i Kuwait ikke havde nogen rettigheder. Der er i Kuwait to slags bidoonere. Den ene slags er registreret, mens den anden er uregistreret. De bidoonere, der ikke blev registreret ved folkeoptællingen i 1965, har ingen rettigheder. Ansøgerne kunne ikke få udstedt identitetsdokumenter, vielsesattester, få adgang til gratis sundhedsbehandling mm., fordi de var uregistrerede bidoonere. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgerne af Kuwait. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres identitet til grund. Flygtningenævnet bemærker, at [A] [i foråret] 2017 til Udlændingestyrelsen har oplyst, at være bror til [en kvinde af lignende navn som den kvindelige ansøger], og at denne er gift med en mand [med et navn, der ligner den mandlige ansøgers]. [A] har oplyst at være irakisk statsborger, og at han og hans søskende forlod Kuwait, hvor de var født, som børn. Ligeledes har [B] ved en samtale samme dag ligeledes oplyst, at [kvinden, hvis navn ligner den kvindelige ansøgers] er hans søster og bekræftet, at familien er irakiske statsborgere. Dette skal sammenholdes med, at [C] og [D], som den mandlige ansøger erkender er hans fætre, begge over for de belgiske myndigheder har oplyst at være irakiske statsborgere. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerne ikke har villet give samtykke til udveksling af oplysninger mellem dem selv og en lang række andre asylansøgere, som de angiveligt er i familie med. For så vidt angår ansøgernes forklaring om de episoder, der førte til deres udrejse, kan Flygtningenævnet tiltræde det af Udlændingestyrelsen anførte om, at der er en række divergenser, som i sig selv medfører, at ansøgernes forklaringer fremstår utroværdige. Den mandlige ansøger har således forklaret, at han ikke forud for demonstrationen [i sommeren] 2014 havde fortalt den kvindelige ansøger, at han ville deltage. Den kvindelige ansøger har derimod indledningsvis forklaret, at hun fik denne oplysning dagen før demonstrationen skulle finde sted. Foreholdt denne uoverensstemmelse ved fremmøde i Flygtningenævnet dags dato, var den kvindelige ansøger ikke i stand til at give nogen meningsfuld forklaring herpå. Ligeledes er der væsentlige uoverensstemmelser i ansøgernes forklaringer om omstændighederne ved den mandlige ansøgers anholdelse, idet den mandlige ansøger oplyser at være blevet slået bevidstløs under anvendelse af våben. Heroverfor har den kvindelige ansøger ved asylsamtale [i sommeren] 2016 forklaret, at den mandlige ansøger alene blev slået med knytnæver og lussinger, at han fik armene bundet på ryggen, og at han selv gik ud af huset sammen med politimændene. Udtrykkeligt udspurgt, om politimændenes bevæbning, har den kvindelige ansøger forklaret, at de var bevæbnede, men at de ikke gjorde brug af deres våben eller andre redskaber mod den mandlige ansøger. Yderligere finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at ansøgerne skulle kunne skaffe et beløb på 4000 kuwaitiske dinarer, som de har oplyst var prisen på deres rejse til Europa. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at den mandlige ansøger efter det oplyste var den eneste i den nærmeste familie, der havde nogen indtægt af betydning. Denne indtægt var efter forklaringerne i øvrigt meget beskeden, ligesom den mandlige ansøger, som ved sin indrejse i Danmark var 31 år gammel, efter sin egen forklaring alene havde været i beskæftigelse i seks til syv år. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at hverken ansøgernes identitet eller asylmotiv, kan lægges til grund. Det findes herefter ikke godtgjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til deres hjemland vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2019/14/HHU
