Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt deres tre børn, der har oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er efter det oplyste etniske arabere og shiamuslimer fra Sulaibiyah, Jahra, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder i Kuwait. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at den mandlige ansøger vil blive fængslet og udsat for fysiske overgreb af myndighederne, fordi han har deltaget i en demonstration i 2015, og fordi ansøgerne er udrejst illegalt. Ansøgerne har som asylmotiv endvidere henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at den mandlige ansøger [i foråret] 2015 deltog i en demonstration for bidooneres rettigheder sammen med sine brødre, [A], [B], [C] og [D] samt en nevø, [E]. Under demonstrationen angreb myndighederne demonstranterne, men ansøgeren, hans brødre og nevø nåede at flygte. De tog til den mandlige ansøgers bror [Ds] ven, [Fs] hjem, hvor de skjulte sig i seks-syv dage. Herefter tog den mandlige ansøger og de mandlige familiemedlemmer til [Fs] ejendom i området Jawahir, hvor de opholdt sig i længere tid, for den mandlige ansøgers vedkommende i syv måneder. Den kvindelige ansøger har forklaret, at myndighederne i perioden efter demonstrationen søgte efter den mandlige ansøger og de andre mænd på bopælen. I den pågældende periode, aflagde den mandlige ansøger nogle besøg hos sin familie i ly af natten. Begge ansøgere har under nævnsmødet forklaret, at de ikke har konflikter i andre lande end Kuwait. Ansøgerne udrejste af Kuwait [i vinteren] 2015 sammen med den mandlige ansøgers forældre, broren [B] og dennes hustru og børn, nevøen [E], samt nogle svigerinder. Udrejsen foregik med fly og ifølge ansøgerens forklaringer ved hjælp af falsk rejselegitimation.
Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort hverken deres identitet – herunder nationalitet – eller deres asylmotiv. Ansøgerne har i et vist omfang været i stand til at forklare om forholdene i Kuwait, og for den mandlige ansøgers vedkommende tillige i generelle træk om afviklingen af bidooneres rettigheder. De foretagne sprogtests peger på, at ansøgernes sproglige baggrund er kuwaitisk, og ansøgerne har fremlagt fødselsattester, der angiver at være fra Kuwait. Den mandlige ansøger har imidlertid over for de græske myndigheder oplyst at være iraker og at have et andet navn end det nu oplyste, og det samme er tilfældet for en række af den mandlige ansøgeres øvrige familiemedlemmer. Ansøgerens forklaring om, at disse oplysninger blev givet, fordi de græske myndigheder angiveligt kun ville lade syrere og irakere rejse videre, findes ikke at give en fyldestgørende forklaring på dette forhold. Ved vurderingen af, hvorvidt ansøgerne har sandsynliggjort, at de er statsløse bidoons fra Kuwait, har nævnet endvidere inddraget troværdigheden af den mandlige ansøgeres forklaring om sin konflikt med de kuwaitiske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer om den del af asylmotivet til grund, idet den mandlige ansøger om væsentlige dele af asylmotivet har forklaret divergerende, udbyggende og vedrørende deltagelse i demonstrationen og planlægningen og gennemførelsen af flugten endvidere afglidende. Den mandlige ansøger har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at han først tog hjem for at tale med hustruen efter, at han havde skjult sig i [en nærliggende by], og han og den kvindelige ansøger har afgivet divergerende forklaringer om antallet af den mandlige ansøgers besøg i hjemmet, og hvornår i perioden besøgene fandt sted. Den kvindelige ansøger har udbyggende forklaret, at hun i den relevante periode opholdt sig meget hos sin mor, hvilket medfører, at hun ikke har så stort kendskab til myndighedernes henvendelser på bopælen. Under nævnsmødet har den mandlige ansøger udbyggende forklaret, at han tog tilbage til hjemmet første gang i den periode på seks-syv dage, hvor han opholdt sig i [Fs] hjem. Den mandlige ansøger har endvidere udbyggende forklaret, at myndighederne gentagne gange, når de henvendte sig på bopælen, krævede, at den mandlige ansøger skulle arresteres. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgernes forklaring om storfamiliens fælles flugt via lufthavnen i Kuwait på afgørende måde afsvækker forklaringen om, at den mandlige ansøger var efterstræbt af de kuwaitiske myndigheder. På denne baggrund finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort deres identitet og deres asylmotiv. Ansøgerne har derfor ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/94/HHU
