Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn, angivelige bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne har oplyst at være etniske arabere, shia-muslimer af trosretning og bidoonere (statsløse) fra [et område i al-Jahra], Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration, og at han derfor vil blive fængslet eller slået ihjel af de kuwaitiske myndigheder. Til støtte herfor har ansøgerne oplyst, at den mandlige ansøger i [starten af] 2013 deltog i en demonstration på [et torv] i [deres hjemområde]. Ansøgeren deltog i demonstrationen sammen med sin bror [B]. I [starten af] 2015 blev ansøgerne opsøgt på deres bopæl om natten af myndighederne. Den mandlige ansøger og [B] blev i den forbindelse anholdt og efterfølgende fængslet. I [foråret] 2015 blev den mandlige ansøger løsladt fra fængslet efter at have underskrevet et dokument, hvori der stod, at han havde deltaget i demonstrationer, forsøgt at lave et kup, talt nedsættende om emiren og var sabotør. Noget tid efter løsladelsen følte ansøgerne sig overvåget af myndighederne, og de besluttede sig derfor for at udrejse. Ansøgerne udrejste illegalt via lufthavnen i Kuwait [i efteråret] 2015. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaring og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgernes forklaring om deres identitet eller deres asylmotiv til grund. I relation til identiteten bemærkes, at ansøgerne i forbindelse med deres indrejse i Danmark over for de danske myndigheder oplyste, at de var irakiske statsborgere, og at deres efternavn var [et andet end oplyst af ansøgerne senere hen]. Ansøgerne er ikke fremkommet med en rimelig forklaring på, at de fremkom med disse oplysninger i forbindelse med indrejsen. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at Flygtningenævnet finder, at ansøgernes forklaring om, at de fremkom med disse oplysninger enten fordi, de var bange eller fordi, de var blevet rådet til det på vej gennem Europa, ikke er en hverken rimelig eller sandsynlig forklaring på, at de opgav både en anden nationalitet og et andet navn, end det de sidenhen har påberåbt sig. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgerne har et meget begrænset kendskab til det område, hvor ansøgerne påstår at have boet, herunder at den mandlige ansøger ikke har kunnet redegøre for beliggenheden af en bestemt moske eller for navnene på folk i nabolaget, hvor han angiveligt skulle have boet i hele sit liv, ligesom han ikke har kunnet oplyse, hvad han nærmere lavede og levede af forud for 2005. Den kvindelige ansøger har forklaret, at hun ikke kender familiens husnummer og ikke har kunnet forklare nærmere om, hvor diverse moskeer lå, ligesom hun som svar på hvilke lande, der grænser op til Kuwait, har nævnt de lande, der grænser op til Irak. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvor mange der var med til at planlægge at demonstrere og om, hvornår demonstrationen fandt sted efter planlægningsmødet. Ansøgerne har forklaret indbyrdes divergerende om, hvor demonstrationen fandt sted. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke har givet en rimelig forklaring på de fremhævede divergenser. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgernes forklaringer om deres identitet og deres asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Den foretagne sproganalyse, der konkluderer, at ansøgernes dialekt er i overensstemmelse med den dialekt, der tales i et område omkring Den Arabiske Golf, kan ikke føre til en anden vurdering. Det forhold, at ansøgerne har fremlagt dokumenter, der angiveligt knytter familien til Kuwait, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at der er adgang til falske dokumenter i Kuwait, og at det er relativt enkelt at få dokumenter forfalsket. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres identitet eller deres asylmotiv, og ansøgerne har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/93/MGO
