Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar, der oplyste at være bidoons (statsløse) fra Kuwait, samt et barn. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er efter det oplyste etniske arabere og shiamuslimer fra […], Jahra, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive slået ihjel af den kvindelige ansøgers familie, fordi de giftede sig mod den kvindelige ansøgers families vilje. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at de mødte hinanden omkring et år forud for deres udrejse af Kuwait. Den kvindelige ansøger var ude med skraldet, hvorefter den mandlige ansøger tog kontakt og sagde, at han gerne ville lære hende at kende og derefter indgå ægteskab med hende. Tre dage senere henvendte han sig igen til den kvindelige ansøger, og hun fortalte, at hun gerne ville lære den mandlige ansøger at kende og gifte sig med ham. Ansøgerne mødtes herefter næsten hver dag, når den mandlige ansøger havde frokostpause eller når den kvindelige ansøger gik ud med skraldet. Nogle uger herefter gav den mandlige ansøgeren den kvindelige ansøger en telefon. Den mandlige ansøger friede tre gange forud for udrejsen af Kuwait. Det første frieri fandt sted to til tre måneder efter ansøgernes første møde og det tredje frieri fandt sted en til fire måneder forud for ansøgernes udrejse af Kuwait. Den kvindelige ansøgers familie afviste frierierne, fordi den mandlige ansøger var bidoon, og fordi de ville have, at den kvindelige ansøger skulle giftes med sin fætter, der var kuwaitisk statsborger. Da den kvindelige ansøger fortalte sin mor, at hun ville giftes med den mandlige ansøger, slog hendes mor hende og truede med, at hendes far ville slå hende ihjel, hvis han hørte om det. Den kvindelige ansøger fortalte dette til den mandlige ansøger. De besluttede sig for at udrejse sammen. [I vinteren] 2015 blev ansøgerne religiøst viet hos [A]. [Dagen efter, at ansøgerne var blevet viet], blev den mandlige ansøgers bopæl brændt ned. Ansøgerne udrejste af Kuwait [efterfølgende]. Efter udlændingelovens § 40, påhviler det asylansøgere at meddele de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, er til stede, herunder oplysninger om identitet og nationalitet. Ansøgernes forklaringer er vurderet i lyset af risikoen for tolkefejl samt under hensyn til, at de angiveligt er analfabeter. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgernes forklaringer må tilsidesættes som utroværdige, idet de på særdeles centrale punkter indeholder divergenser. Blandt andet har den kvindelige ansøger således over for de græske myndigheder oplyst syrisk statsborgerskab og et andet navn end det nu opgivne. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om deres telefon og de i denne lagerede telefonnumre. Endelig har parterne forklaret divergerende om, hvorvidt den mandlige ansøger personligt var til stede under de angiveligt tre frierier på den kvindelige ansøgers bopæl og om, hvem der i øvrigt var til stede. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/79/HHU
