Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar, der oplyste at være bidoons (statsløse) fra Kuwait, samt et barn. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og shia-muslimer fra Jahra, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive, udover at den mandlige ansøger en enkelt gang har deltaget i en demonstration. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait som bidoon (statsløs) frygter at blive fængslet af de kuwaitiske myndigheder, idet han har deltaget i en demonstration. Han har videre henvist til de manglende rettigheder for bidoons i Kuwait. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han deltog i en demonstration [i starten af] 2014 i [bydel X] sammen med sin ven, [A]. Under demonstrationen blev den mandlige ansøger arresteret af politiet, som tog ham med på politistationen og tilbageholdt ham i 20 dage. Betingelsen for ansøgerens løsladelse var, at han skulle underskrive en erklæring på, at han ikke ville deltage i flere demonstrationer, og at han ville informere politiet, hvis han blev bekendt med nye demonstrationer. Ti dage efter ansøgerens løsladelse blev han opsøgt på sin bopæl af tre civilklædte myndighedspersoner, som tog ham med til politistationen til afhøring. Med hjælp fra ansøgerens mors venindes ægtefælle, [B], flygtede ansøgeren efterfølgende til [område Y], hvor han opholdte sig på [B]s gård frem til sin udrejse af Kuwait. Endelig har den mandlige ansøger oplyst, at det var [B], der besluttede, at ansøgeren og hans familie skulle udrejse, idet [B] ikke længere turde have ansøgeren boende. Med økonomisk støtte fra [B] og fra ansøgerens mor samt ved at bruge ansøgerens opsparing udrejste familien af Kuwait. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at få problemer med myndighederne, fordi hun og hendes ægtefælle er udrejst illegalt. Videre frygter ansøgeren, at hendes ægtefælle kan blive overfaldet og fængslet, fordi han har underskrevet et dokument i forbindelse med sin løsladelse. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle deltog i en demonstration [i starten af] 2014, hvorefter han blev tilbageholdt. Han blev løsladt 20 efter dage. Et par uger senere blev hendes ægtefælle opsøgt af myndighederne og taget med på stationen. Han blev løsladt igen samme dag. Efter opsøgningen skjulte ansøgerens ægtefælle sig. Familiens bopæl blev opsøgt tre-fire gange af myndighederne i løbet af den periode, hvor ansøgerens ægtefælle var i skjul. Familien udrejste omkring en måned efter den sidste opsøgning. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Indledningsvis bemærkes, at ansøgerne [i slutningen af] 2015 over for det danske politi begrundede deres flugt med, ”at de var frataget alle rettigheder som borgere i Kuwait, idet de var ”Bedun”, hvilket betyder borgere ”uden rettigheder”.” Ved oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklarede den mandlige ansøger, at han havde deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder i [starten af] 2014. Efter at have været tilbageholdt i lidt over to uger blev han efter sin forklaring løsladt, idet politiet sagde til ham, at hvis han ikke gav dem de oplysninger, de ville have, så ville de slå ham ihjel. Han skulle rapportere til politiet, og de ville opsøge ham jævnligt for at få oplysninger. Ifølge forklaringen blev truslen om at dræbe den mandlige ansøger altså fremsat i forbindelse med hans løsladelse. Ved samtale [i foråret] 2017 forklarede ansøgeren imidlertid yderligere udbyggende, at truslen om at dræbe ham (”han ville aldrig se sin familie igen”) blev fremsat, da politiet efterfølgende opsøgte ham, og han ikke var i stand til at give dem nogen oplysninger om fremtidige demonstrationer. Dette blev gentaget ved fremmødet i Flygtningenævnet. Det bemærkes, at ansøgeren ved oplysnings- og motivsamtalen slet ikke havde omtalt, at politiet opsøgte ham på bopælen efter hans løsladelse. Efter de oplysninger, som ansøgerne har meddelt om deres økonomiske forhold i Kuwait, finder Flygtningenævnet det tillige usandsynligt, at de skulle have været i stand til at spare cirka 5.000 USD sammen. Flygtningenævnet lægger endvidere afgørende vægt på, at der ud fra de oplysninger, som ansøgerne har meddelt til de græske myndigheder, er væsentlig tvivl om deres identitet og oprindelsesland. Ifølge det fra de græske myndigheder oplyste er den mandlige ansøger således registreret som værende fra Irak og med såvel et andet efternavn som en anden fødselsdato end meddelt de danske myndigheder. Den kvindelige ansøger er ligeledes registreret som værende fra Irak og med et andet efternavn end meddelt de danske myndigheder. Den kvindelige ansøger har således indledningsvis til de danske myndigheder oplyst at have efternavnet [C]. Ved fornyet afhøring i Danmark er efternavnet angivet som [D], hvilket svarer til den mandlige ansøgers efternavn. I henhold til de græske myndigheders registreringer har hun imidlertid oplyst efternavnet [E]. Efter en samlet vurdering kan Flygtningenævnet herefter ikke lægge til grund, at ansøgerne er bidoons (statsløse) fra Kuwait. Flygtningenævnet kan herefter heller ikke lægge det af ansøgerne i øvrigt oplyste om deres nationalitet og asylmotiv til grund. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem 2018/77/ATN
