Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig asylansøger, angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er angiveligt etnisk araber og shia-muslim fra Jleeb Al-Shuyoukh, Al Farwaniya, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs (bidoon), frygter at hendes familie vil vende hende ryggen og måske slå hende ihjel, fordi hun har modsat sig deres mening og er blevet forlovet med en mand i Danmark. Ansøgeren frygter endvidere mulige konsekvenser fra de kuwaitiske myndigheder som følge af hendes illegale udrejse af Kuwait. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes veninde fra Kuwait flygtede til Danmark, hvorfra hun ringede og fortalte ansøgeren om en mand i Danmark, som ledte efter en ny ægtefælle til at passe ham og hans børn. Tre måneder inden ansøgerens ankomst til Danmark, talte ansøgerens mor, og efterfølgende ansøgeren, for første gang i telefon med manden i Danmark ved navn [A]. Ansøgerens far nægtede at tale med ham uden at give nogen nærmere begrundelse herfor. Ansøgeren havde efterfølgende telefonisk kontakt med [A] én gang om ugen frem til sin udrejse af Kuwait [i sommeren] 2016. Kort tid inden sin udrejse af Kuwait blev ansøgeren og [A] forlovet over telefonen. Ansøgerens mor havde arrangeret forlovelsen og udrejsen. Ansøgerens far havde intet kendskab hertil. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om væsentlige punkter i sit asylmotiv. Det fremgår af sprogtesten, at ansøgeren stammer fra Den Arabiske Golf, hvilket Flygtningenævnet har lagt til grund. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren er bidoon fra Kuwait. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i sprogtesten har udvist meget ringe kendskab til Kuwait, herunder blandt andet til det kuwaitiske flags udseende og skolesystemet, og at hun også til samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har udvist meget ringe kendskab til lokale forhold. Ansøgeren har således ikke kunne forklare om det kvarter, hun angiveligt boede i, og hun har i det hele taget forklaret om sine forhold i generelle vendinger. Ansøgeren har i øvrigt forklaret divergerende om sine private forhold, herunder om sin fars og sine brødres arbejde og om, hvem der handlede dagligvarer, ligesom hun har forklaret divergerende om en navngiven restaurant i nærheden. Endelig understøtter ansøgerens forklaring om, at hendes far og brødre havde kørekort, ikke hendes forklaring om, at hun skulle være uregistreret bidoon fra Kuwait. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at uregistrerede bidoonere ikke kan få udstedt kørekort. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hun ikke havde et asylmotiv, da hun forlod Kuwait, men at hun havde aftalt med sin forlovede, at hun skulle rejse til Danmark og søge asyl, hvorefter de ville gifte sig, når hun havde fået opholdstilladelse. Hun har underbygget dette med, at hendes forlovede havde sagt, at alle, der søgte asyl i Danmark, fik det, og at hun således ikke behøvede en specifik grund. Ansøgeren har derudover påberåbt sig, at hun frygter sin far, der vil slå hende ihjel, fordi hun mod hans vilje er udrejst af Kuwait for at forlove sig med en mand i Danmark. Ansøgeren har imidlertid ikke sandsynliggjort, at hendes far vil slå hende ihjel. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at svare uddybende på spørgsmål om faderens holdning til hendes forlovelse eller uddybe, hvordan hendes mor turde forlove hende bort og hjælpe hende til Danmark, når faderen angiveligt var meget streng og havde besluttet, at ansøgeren ikke skulle giftes. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om sin udrejse af Kuwait. Hun har således indledningsvist forklaret, at hun mødte agenten hos moderens veninde, men under nævnsmødet at hun først mødte agenten i lufthavnen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk.1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/73/EMU
