Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn, angiveligt bidooner (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er angiveligt begge bidoons (statsløse) fra Kuwait og shia-muslimer. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive, idet den mandlige ansøger dog har deltaget i en demonstration. Den mandlige ansøger har således som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter at blive fængslet af de kuwaitiske myndigheder, fordi han har deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at han er statsløs bidoon fra Kuwait. [I vinteren] 2014 deltog ansøgeren i en demonstration for bidooneres rettigheder. Efter et stykke tid blev demonstrationen opløst med magt af de kuwaitiske myndigheder, og den mandlige ansøger blev anholdt. Under sin efterfølgende tilbageholdelse blev ansøgeren gentagne gange udsat for fysiske overgreb. Efter to måneder blev han løsladt på betingelse af, at han underskrev en erklæring om, at han ville rapportere om andre bidoonere og deres aktiviteter. Fem dage efter sin løsladelse tog ansøgeren ophold hos sin fars ven, [X], og 12 til 13 dage efter sin løsladelse begyndte de kuwaitiske myndigheder at opsøge ansøgerens bopæl. Efter at have skjult sig hos [X] i omkring halvandet år, udrejste ansøgeren og dennes ægtefælle, den kvindelige ansøger, til Tyrkiet. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter at hendes ægtefælle vil blive fængslet, fordi han har deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder. Den kvindelige ansøger har endvidere henvist til, at hun frygter de generelt vanskelige vilkår i Kuwait. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger oplyst, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait. [I vinteren] 2014 deltog hendes ægtefælle i en demonstration for bidooneres rettigheder. Ægtefællen blev tilbageholdt i forbindelse med demonstrationen. Han blev løsladt efter to måneders frihedsberøvelse. Omkring fem dage efter sin løsladelse tog ægtefællen ophold hos sin fars ven, [X]. Syv dage senere blev den kvindelige ansøgers bopæl opsøgt af de kuwaitiske myndigheder, som ledte efter ægtefællen. Tre måneder efter, at ægtefællen havde taget ophold hos [X], sluttede den kvindelige ansøger sig til ægtefællen. Parret boede sammen hos [X] i omkring et år, hvorefter de udrejste til Tyrkiet. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at ansøgerne hverken har sandsynliggjort deres asylmotiv eller deres identitet. I forhold til identitetsspørgsmålet har nævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgerne har afgivet divergerende oplysninger om deres generalia, herunder navn, fødselsdato og statsborgerskab. De græske myndigheder har således ved brev af [en dato i foråret] 2017 oplyst, at den mandlige ansøger den [i slutningen af] 2015 blev registreret i Grækenland som irakisk statsborger under navnet [A], født [i begyndelsen af] 1986. Til de danske myndigheder har den mandlige ansøger oplyst, at han er statsløs bidoon fra Kuwait, at hans navn er [B], og at han er født [i vinteren] 1988. De græske myndigheder har endvidere oplyst, at den kvindelige ansøger og fællesbarnet [S1] [i slutningen af] 2015 blev registeret som irakiske statsborgere i Grækenland. Den kvindelige ansøger blev registreret under navnet [C], født [i begyndelsen af] 1999. Til de danske myndigheder har den kvindelige ansøger oplyst, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait, at hendes navn er [D], og at hun er født [i sommeren] 1997. Flygtningenævnet finder, at disse forskellige identitetsoplysninger i væsentlig grad svækker ansøgernes troværdighed. Sproganalyserne af [en dato i sommeren] 2016, der konkluderer, at ansøgernes lingvistiske adfærd med sikkerhed er konsistent med arabisk, som det tales Golfstaterne, kan heroverfor ikke føre til en anden vurdering af sagen. I forhold til asylmotivet har nævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgerne ikke har afgivet troværdige forklaringer om den angivelige konflikt i Kuwait. For det første finder nævnet det bemærkelsesværdigt, at den mandlige ansøger under sagens tidligere behandling hos Udlændingestyrelsen har oplyst, at han ikke var bekendt med baggrunden for den demonstration, som han deltog i [i vinteren] 2014, herunder at demonstrationen blev afholdt på treårsdagen for en større demonstration i 2011. Nævnet finder det også bemærkelsesværdigt, at den mandlige ansøger angiveligt først blev opsøgt på bopælen af de kuwaitiske myndigheder 12-13 dage efter løsladelsen, idet den mandlige ansøger under sagens behandling har forklaret, at det var en betingelse for løsladelsen, at han rapporterede til myndighederne hver syvende eller tiende dag. Det må desuden anses for usandsynligt, at ansøgerne i en periode på omkring halvandet år har kunnet holde sig skjult hos den mandlige ansøgers fars kuwaitiske ven, [X], ca. 30 minutters kørsel fra bopælen, hvis den mandlige ansøger reelt var efterstræbt af de kuwaitiske myndigheder. Efter den mandlige og den kvindelige ansøgers oplysning om, at de ikke havde noget personligt forhold til [X], fremstår det endvidere påfaldende, at [X] skulle have indvilliget i at holde den mandlige ansøger skjult for myndighederne i så lang tid, og herunder også den kvindelige ansøger i en del af tiden efter at hun var blevet hentet af [X] på bopælen. Det forekommer endvidere bemærkelsesværdigt, at [X] har betalt for ansøgernes udrejse. Den mandlige ansøgers oplysning om, at der var et meget nært forhold mellem [X] og ansøgerens far, kan ikke føre til en ændret vurdering. Hertil kommer, at den kvindelige ansøger overfor nævnet har oplyst, at hun blev genforenet med sin ægtefælle hos [X] efter seks måneder, hvorimod hun og hendes ægtefælle tidligere har oplyst, at genforeningen skete efter tre måneder. Efter en samlet bedømmelse af de ovennævnte forhold forkaster Flygtningenævnet herefter ansøgernes oplysninger om både deres identitet og deres asylmotiv. Som konsekvens heraf har ansøgerne ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til deres hjemland – som f.eks. efter ansøgernes egne tidligere meddelte oplysninger kan være Kuwait eller Irak – vil befinde sig i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgerne har således oplyst, at de ikke har haft konflikter ud over den af nævnet forkastede forklaring om konflikten i Kuwait. I lyset af ovenstående finder nævnet ikke grundlag for at foranstalte de dokumenter, som ansøgerne først har fremlagt i forbindelse med nævnsbehandlingen, herunder forskellige sundhedsdokumenter samt dom af [en dato i sommeren] 2018 vedrørende ansøgerens angivelige bror [N], ægthedsvurderet med henblik på yderligere belysning af ansøgernes identitetsforhold og asylmotivet. Der er på samme grundlag heller ikke anledning til at foranstalte en torturundersøgelse af den mandlige ansøger. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” hjem/2018/72/JAH
